SYDFRANKRIG 2014

Halvdelen af de fremmødte campere i Hanbjerg.

4. sept. 2014

Her til formiddag passerede vi den tyske grænse, og er nu ankommet til Göttingen, hvor vi flere gange tidligere har overnattet på en velbeliggende - Top Camp - autocamperplads.

Når vi fremhæver ”Top Camp”, er det fordi vi for 2 uger siden deltog i åbningen af en ny autocamperplads på Hanbjerg Marina i bunden af Limfjorden nær Struer, og at pladsen er blevet optaget i tyske ”Top Camp”, som den første udenlandske autocamperplads.

Hanbjerg Marina er nyetableret, og drives af lokale ildsjæle, som har store planer med udbygning af området  -  som de kalder Danmarks svar på Dubai !

Et fantastisk sted, som vi kun kan anbefale camperfolket at aflægge et besøg.

I morgen fortsætter vi ned til Mosel floden, hvor vi vil nyde det flotte efterårsvejr weekenden over.

Beskrivelse

Den ene P. side med en længde på 4-500 meter.

7. sept. 2014

Ud af de 92 autocamperpladser langs den tyske del af Moselfloden mellem Koblenz og Trier, blev det i byen Enkirch/Mosel vi slog os ned for weekenden. Pladsen har følgende koordinater:  N49 59.020 – E007 07.258.

Selvom byen ikke er særlig stor, så er autocamperpladsen til gengæld meget stor, og ligger på et grønt areal mellem byen og floden, hvor man bare finder sig en plads. Her var ca. 200 biler i weekenden, og med lidt planlægning er der plads til det dobbelte antal.

Stedet drivet tilsyneladende af byens turistkontor, som sender en opkræver rundt med tasken for at inkassere 7 euro pr. nat excl. strøm, som koster yderligere 2 euro pr. døgn. Internet koster 1 euro, men signalet er for svagt til så mange brugere, men en antenneforstærker afhjælper problemet.

I forbindelse med turistkontoret,hvor man køber adgang til internettet, er der også adgang til toilet og bad.

Bageren kommer dyttende ind på pladsen kl. 8, og så er der frisk morgenbrød til alle.

På den anden side af floden ligger en mindre by, og der kommer man over med er en lille færge. Ca. 100 meter nede af floden er der et større slusesystem, hvor de mange everter/skibe løftes og sænkes afhængig af om de skal op eller ned af floden.

I morgen fortsætter vi til Luxembourg - og derfra videre ind i Frankrig.

Den "gule" færge til den anden side af floden.

En af de mange everter/flodpramme på floden.

Flodbussen har sit eget stoppested.

Den halve bro - og person/cykel færgen over floden.

10. sept. 2014

Med en overnatning på halvvejen, er vi nu nået til Avignon, hvor vi har opholdt os i et par dage, og nok bliver yderligere et par dage, da sol og 30 grader tiltaler os, og ikke mindst byen med mange butikker og restauranter, som ligger lige omkring os.

Vi har tidligere skrevet om den gamle paveby - med den halve bro i Rhone floden - da vi var forbi sidste år som afslutning på vores efterårstur, og derfor henviser vi til mere info. under bjælken: Frankrig / Napoleonsruten.

Efter opholdet her i Avignon vil vi følge sydkysten mod vest, og et af pejlemærkerne er "le Cap d’Agde".

Kort over en lille del af sydkysten med "le Cap d’Agde" nederst til venstre.

De vilde Camargue heste.

13. sept. 2014

Fredag morgen forlod vi Avignon for at køre lidt mod syd til byen Arles, som også ligger ved Rhone floden, og er grundlagt af Julius Cæsar 46 f.Kr.

Ved indkørslen til byen fandt vi City Camp på koordinaterne N43 10.837 - E003 01.396. Pladsen ligger op til en hovedfærdselsårerne, som går til byens centrum, og dertil er der gåafstand fra campingpladsen.

Der er flere campingpladser i området, og også en autocamperplads ved Rhone floden, men City Camp er tættest på byen centrum, så derfor valgte vi den, selvom prisen er 24 euro pr. dag.

Byen har ca. 58.000 indbyggere - og er naturligvis opført på UNESCO's Verdensarvsliste.

Her er masser af vidnebyrd fra romertiden, herunder rester af gamle bygninger, teatre, buegange, bade og ikke mindst en kæmpe arena/amfiteater med plads til 20.000 tilskuere.  Arenaen er stadig i brug til forskellige arrangementer, og også til de årlige tyrefægtninger, som netop finder sted i denne weekend, men det er bestemt ikke noget for os.

Byen har et Picasso museum, og det var også her Vincent van Gogh malede nogle af sine kendte malerier.

De hvide Camargue heste lever stadig vildt på egnen, og i naturparken kan man studere store flokke af vilde heste og flamingoer.

Cowboys bruger Camargue hestene til at indfange de sorte Camargue tyre, som bruges til tyrefægtning, og  de overvåger også dyrenes tilstand, og sørger for foder i perioder af året.

I morgen går turen videre mod vest – og til pejlemærket ”le Cap d’Agde”.

By, teater, arena og Rhone floden.

Bag tårnet ligger ruinerne fra fortiden.

Byens rådhusplads.

Det store lørdagsmarked i Arles.

14. sept. 2014

Vi nu ankommet til Le Cap d’Agde, og havde en flot tur hertil, men inden vi fortæller mere om stedet, skal vi lige have en afslutning på opholdet i Arles.

Vores sidste opdatering blive for stor, så vi fik ikke fortalt om lørdagens kæmpe marked i byens centrum, som nærmest strakte sig flere kilometer i alle retninger, og med en total afspærret hovedgade.

Aldrig har vi oplevet så stort et marked.

Et par hundrede meter af hovedgaden var hegnet inde, så publikum i sikkerhed kunne overvære et show med de hvide Camargue heste, og sorte Camargue tyre.

Om det var optakt til tyrefægtningen, eller bare almindelig underholdning fandt vi ikke ud af, men der var mange tilskuere, og flere unge opholdt sig indenfor hegnet, hvor de morede sig med at løbe efter rytterne, og forsøgte at hoppe op på ryggen af tyrene, eller de måtte nøjes med at trække dem i halen.

Det var Arles - som er en rigtig hyggelig by.

16. sept. 2014

Byen Agde ligger i en bugt, hvor floden Hérault løber ud i Middelhavet. En del af byen ligger langs med floden, mens den sydlige bydel  - Le Grau d’agde -  ligger ud til Middelhavet, og det er der vi opholder os.

Agde er en typisk ferieby ved Middelhavet, og har omkring 25.000 indbyggere. Hele 75% af byens boliger  er feriehuse, som nu står tomme, efter sommeren  er gået på hæld.

Her er ikke færre end 14 campingpladser, så der er sikkert liv og glade dage i ferieperioden. Men selv om turisterne er væk, så er vejret stadig med os, og det nyder vi i fulde drag.

Agde blev grundlagt flere hundrede år f.Kr., og blev siden kendt for sin kristenhed og et mirakel: Under en frygtelig storm, trængte havet langt ind i landet, og alt syntes tabt, men så viste Jomfru Maria sig i bøn på en klippe, og kort efter stilnede stormen af og vandet trak sig tilbage.

Nu er miraklernes tid vel ikke forbi endnu, men ellers må vi se hvad der sker i den kommende tid.

 

 

Byen Agde.

Flodens udmunding med et rødt og grønt fyrtårn.

Restauranter langs floden.

Den noget tomme strandpromenade.

Den kommunale/municipal.

18. sept. 2014

Vi er fortsat mod vest, og har haft en pragtfuld tur gennem de store vinområder, hvor vi kørte gennem flere hyggelige byer, og ellers var vi omgivet af vinmarker så langt øjet rakte. Vi kørte bl.a. gennem landsbyen Fitou, som lægger navn til et vindistrikt, og byen havde da også en lille autocamperplads midt i byen.

Vi overnattede dog på en stor kommunal autocamperplads i byen Port La Nouvelle (N43 00.816 – E003 02.493), hvor der var plads til 100 biler, og de fleste af pladserne blev fyldt op i løbet af aftenen.

Prisen var beskedne 4 euro, som blev opkrævet ved bommen med papirer og stempler, og det gav samtidig adgang til at benytte faciliteterne på den nærliggende kommunale campingplads.  Det gjorde vi nu ikke brug af, da vi var i tvivl om hvilke biletter der skulle bruges til hvad.

Damen i buret blev hurtig klar over vores manglende franskkundskaber, og spurgt om vi talte engelsk, og det bekræftede vi, men hun fortsatte nu på fransk, og så blev det ved snakken.

Det var en rigtig Municipal oplevelse i endnu en gammel by ved Middelhavet.

Vi er nu trillet ind i Spanien, og opholder os i byen Roses, og her bliver vi weekenden over.

Port La Nouvelle er den røde plet nederst på kortet.

... Fødselaren blev faktisk 70 denne gang ...

21. sept. 2014

Roses er en populær ferieby, og har ca. 20.000 indbyggere. Vi har hørt byen omtalt, men har aldrig været her, og valgte derfor at slå os ned på camping ”Joncar mar” (N42 16.010 – E003 09.776), som ligger inde i byen, og med kun 150 m. til en meget flot strandpromenade, hvor der er masser af gode restauranter og andre vandingssteder.

Vi har allerede besluttet at blive her i mindst 8 dage, da vi så kan opnå en rabat på 50% på hele opholdet. Normalprisen er ca. 27 euro pr. dag, så en halvering luner gevaldig.

Campingpladsen er ikke af de største, og vejene er smalle og pladserne små, og der er mange træer at manøvrere imellem. Men her er fred og ro, da stort set alle er EU pensionister, som i dagtimerne tager stolene under armen og går til stranden, og om aftenen lægger vejen forbi et af de mange spisesteder.

Vi skal også lige have med, at Roses var hjemsted for restauranten El Bulli, som var en af verdens bedste og mest berømte restauranter i perioden fra 1961 til den lukkede i 2011.

Og så er det 10. gang konen fejrer sin fødselsdag på vores efterårstur, så det er et lille camping jubilæum denne gang.

Vi synes rigtig godt om byen, og allermest om det gode vejr, så vi vender tilbage med nyt om nogle dage.

Byen med strandpromenade hele vejen rundt.

Her bor vi lidt indeklemt.

Byens kanaler med indsejling fra Middelhavet.

Enden af strandpromenaden i hotel området.

24. sept. 2014

Roses er som mange Middelhavsbyer grundlagt f. Kr., og her er også bygningsrester fra den tid, som er gemt bag en 5-kantet mur, så man i dette middelalder museum kan stifte bekendtskab med fortiden.

I 1543 opførte Karl V. et omfattende fæstningsværk Castell de la Trinitat, som ligger ude på pynten ved indsejlingen til byen, så man kunne holde udkig og sikre sig mod røvere og banditter.

Et er historie og noget andet er mere nutidigt.

Campingpladsen har en ret god internetforbindelse, hvor man køber et antal timer, og selv styrer forbruget. F. eks. er prisen 15 euro for 50 timer, og det er en fin løsning til os, som også har mulighed for at se dansk tv via nettet.

Under opholdet i Frankrig havde vi gratis internet via FON systemet, som er en spansk opfindelse, men meget udbredt overalt i Frankrig, og nu også i et nært samarbejde med det franske teleselskab SFR.

FON er et verdensomspændende fællesskab, som breder sig til stadighed, og nu tæller over 13 mio. hotspots.

For at være med på systemet, skal man oprette sig hos www.FON.com , og der anskaffe sig en lille hvid Fon router til en pris af knap 40 euro, som tilsluttes på hjemmeadressen. WIFI signalet stilles så til rådighed for andre FON abonnenter, som gratis kan koble sig på med deres adgangskode, og dermed er ringen sluttet.

 

Bag murene opbevares fortidsminderne.

Her er nogle af de tilbageværende ruiner.

"Castell de la Trinitat" i byens udkant.

Og der bygges fortsat...

Kort over turen fra Roses i nord til Blanes i syd.

28. sept. 2014

Vi har nu forladt Roses, og er kørt ned langs kysten til Blanes, men gjorde undervejs et kort besøg i byen Empuriabrava, som er en særpræget og spændende kanal by i Roses bugten.

Byen kaldes også Spaniens Venedig med sine 40 km. kanaler. Den er omgivet af en naturpark, der tillige rummer den største lystbådehavn i Europa, så her vender vi tilbage til en anden gang.

Ellers havde vi en fin tur ned gennem de mange feriebyer på Costa Brava kysten, og har nu gjort stop i Blanes, som efterhånden må betegnes som vores spanske hjemby, og her er vi indkvarteret på camping La Masia (N41 30.909 - E002 46.613), hvor vi bor på den sædvanlige lille vej med 5 pladser, hvoraf de 3 lige nu er optaget af danskere.

Vi vil nyde det gode vejr i weekenden, og herefter er overskriften marked, indkøb, storvask og hovedrengøring.

Lidt af byen Empuriabrava med de mange kanaler.

Så er vi tilbage i Blanes.

1. okt. 2014

En gang om året bliver der opstillet en masse boder, hvor byens foreninger og organisationer har en lille stand, og der forsøger at skaffe nye medlemmer, samler penge ind, og i det hele taget viser flaget.

Lørdag aften kulminerede det hele med underholdning på den store torveplads, hvor forskellige grupper optrådte med sang, musik og dans. Masser af mennesker var mødt op, og da spaniolerne elsker fest og farver var der rigtig fut i fejemøget.

Vi var stillet en solrig weekend i udsigt, men søndag morgen vågnede vi op til regn, og det endte med hele 120 mm, så nu har støvet lagt sig. Spaniolerne sukker ofte efter regn - og det synes vi de skal blive ved med!

Vi benyttede dagen til at se VM i cykling fra det nordvestlige Spanien, hvor der også regnede hele dagen, og sluttede af med Ryders Cup i golf, så vi nød for en gangs skyld en tiltrængt regnvejrsdag.

Mandag var der igen flot vejr til et besøg på markedspladsen, og til udskiftning af batteriet i konens ur, som blev klaret for 5 euro hos den urmager hun for et par år siden købte uret hos.

 Der er nu både vasket og handlet ind, og jeg er blevet klippet hos min sædvanlige barber, så nu er vi klar til at tage hul på oktober.

Boder...

fest...

farver...

og dans...

Dansk TV - virtual fjernbetjeningen til venstre.

4. okt. 2014

Udover at byen har et stort mandagsmarked, er der nu kommet et mindre lørdagsmarked i vores kvarter, da midterrabatten på ”Avenue de Catalunya” benyttes som markedsplads.

Vi har besøgt markedet, og var specielt på udkig efter en opvaskebørste, som vi forgæves har søgt i 3 supermarkeder og hos et lignende antal isenkræmmere, men uden resultat. Vi øjner nu en chance på mandagsmarkedet, og håber det lykkes, men ellers vil vi fortsat være på udkik efter en opvaskebørsteforretning.

De 2 danske familier der boede ved siden af os, er nu kørt videre efter et ophold på henholdsvis 2 og 6 uger, men der er kommet nye til, som vi også har mødt tidligere.

På vores forårstur fortalte vi om vores nye spansk/danske TV løsning via internettet, da vi gerne vil bevare mulighed for at se dansk TV, når vi opholder os i Sydeuropa. Se under bjælken ”Spanien 2014”.

Vi har på denne tur afprøvet endnu en TV løsning, som gennem den seneste måned har fungeret rigtig godt, når der er en rimelig internetforbindelse til rådighed.

Udgangspunktet for at se dansk TV med den nye løsning, er at vi har kabel TV der hjemme. Vi har anskaffet en Slingbox, som systemet hedder, og den tilsluttes et TV og internettet på hjemmeadressen. Derefter indlæses et softwareprogram via en PC/tablet, og forbindelsen til Slingboxen og tv-programmerne er nu etableret.

Den anvendte PC/tablet tages med på rejsen, og der kan nu frit vælges mellem de mange TV kanaler, uanset hvor i verden man befinder sig.

7. okt. 2014

Vi har været lidt dovne siden sidst, men har fået vores daglige motion med vandreture på strandpromenaden og i byens gader.

Her er fortsat  +25 grader og masser af sol, så vi har foreløbig ingen planer om at drage længere mod syd, og måske bliver vi her, indtil vi påbegynder hjemturen sidst i oktober.

Vi bor denne gang på plads nr. 5, som er den største og mest solrige, men også med mulighed for lidt skygge.

I næste uge (42) er der spansk efterårsferie, og så kommer der normalt mange børnefamilier i hytterne, og de skaber masser af liv på pladsen.

Her bor jo kun pensionister fra de nordlige himmelstrøg, så til dagligt er her stille og fredeligt.

Her bades der både i vandet og i solen.

Jørgen og Annalise - på det hemmelige spisested.

10. okt. 2014

Så fik vi da endelig en ny opvaskebørste - selvom det holdt hårdt!

Der er stadig mange mennesker på stranden, og masser af liv i byen, selvom flere hoteller og restauranter allerede har lukket ned for i år.

Campingpladsens nordlige indgang er også lukket for i år, så nu foregår al transport gennem den sydlige hovedindgang, hvor der kontrolleres, og nattevagten har sin plads. Vi har dog et nøglekort til en bagdør i den nordlige ende, så vi har let adgang til byen, og kan komme og gå som det passer os.

Vi har været ude og spise nogle gange, og selvfølgelig også besøgt vores ”hemmelige” frokostrestaurant, og denne gang sammen med Annalise og Jørgen, som vi har mødt første gang i 2010.

Vores skotske ferievenner Sheila og Stan er også dukket op, og det var faktisk dem der for år tilbage introducerede os til dette specielle spisested, så vi kommer der nok snart igen.

Desværre er restaurantens catalanske mama, som er en stor del af oplevelsen, blevet indlagt på sygehuset, men skulle snart være i fuld vigør igen.

Det daglige grøntmarked...

Lørdagsmarked...

Mandagsmarked...

og så spilles der petang...

Moskitonet til brug både ude og inde.

13. okt. 2014

Vi nyder fortsat det flotte vejr, men er meget plaget af fluer i år, men dog ikke så slemt som sidst vi skrev om problemet, og hvor også spansk TV omtalte det store flueår.

Ved aftenstide afløses de af myg og andre små stikkende bæster, så begge fluesmækkere er i fuld gang inden sengetid. Vi har selvfølgelig også sprøjtemidler, men vi skulle jo gerne selv overleve, da midlerne vidst nok er lidt skrappere end derhjemme.

Vi købte et effektivt middel for nogle år siden, som nu er sluppet op, men apoteket ville godt bestille det hjem til os, og vi afhentede det den følgende dag.

Forleden aften besøgte vi vores skotske venner, og her så vi den helt rigtige løsning hos deres tyske naboer. De havde et moskitonet over sengen, som de i dag og aftentimerne bruger udendørs, hvor det hænger under markisen, så de i fred og ro kan spise deres mad. Vi andre må ty til lange bukser og lange ærmer for at sikre os.

Vi er nu blevet inspireret, og vil straks gå på jagt efter en lignende løsning.

Sheila og Stan med deres tyske nabo i baggrunden.

Musens "knæk" i morgenmadspakken.

16. okt. 2014

Vi skal op over en større bakke for at komme til den nye bydel, hvor de store supermarkeder og specialbutikker ligger, og den travetur tager vi normalt kun et par gange, og første gang var i mandags, hvor vi indkøbte byens sidste moskitonet. Det fandt vi i en stor Bauhaus lignende butik med det flotte navn Fes Mes el Bricolatge de Casa.

Nettet er desværre hvidt, da det jo er beregnet til indendørs brug, men vi kan ændre farven når vi kommer hjem, hvis ikke det allerede er sket inden da.

I dag går turen så igen op over bakken, da vi ved hvor vi kan købe Wasa knækbrød, som er en del af vores morgenmad både ude og hjemme.  Vi har nemlig opdaget, at vi har haft en ubuden gæst i magasinet, og den havde hygget sig med vores sidste pakke.

Vi har tidligere haft besøg af en mus, og da anskaffede vi os et par gode gamle smækfælder, og de er nu atter i funktion, og denne gang armeret med spansk spegepølse, så nu må vi se hvordan kampen ender.

Hvordan den er kommet ind i bilen har vi ingen ide om, og heller ikke hvornår det er sket, men godt der var noget spiseligt, så vi blev forskånet for yderligere hærværk.

 

Her sidder bruden med sit slør - som er et moskitonet til en dobbeltseng.

Castell Sant Joan ude på bakketoppen.

"Sa Palomera" klippen på stranden.

19. okt. 2014

Som det fremgår af billederne, så nyder vi at gå tur på strandpromenaden og i den gamle bydel med mange hyggelige gader og små torve.

Byen har også et par markante vartegn, hvoraf det ene er Castell Sant Joan, som er placeret på byens højeste punk, og derfor har optrådt på mange af vores billeder.

Resterne af slottet med det runde tårn er fra 1100 tallet, og blev senere centrum for pilgrimsfærd til ære for Johannes Døberen.

Det andet vartegn er klippen, som ligger på stranden, og som man kan gå op på og få et kig ind over byen.

Begge steder vajer det stribede catalanske flag som symbol på den rebelske region, som har talt om selvstændighed i flere år.

Den 10. november var det bestemt at gennemføre et løsrivelsesvalg, men den spanske regering og kongen forsøger af al magt at holde sammen på det spanske samfund, så nu er beslutningen foreløbig ændret til en vejledende folkeafstemning.

Catalonien har godt 7 mio. indbyggere, og udgør en femtedel af det spanske BNP, men er også stærkt forgældet, så nu må vi se hvad det ender med.

Arkivfoto: I Catalonien hedder dansen Sardana, og der danses på pladser og torve overalt i landsdelen.

Her blev musen endelig fanget.

22. okt. 2014

Musen er nu fanget - selvom det varede nogle dage!

Der er mange hulrum og gemmesteder i vores bil, hvor musen kradsede og gnavede i nattetimerne, og derfor måtte vi satse på musefælden, der var forsynet med spansk spegepølse, og den var musen tilsyneladende godt tilfreds med.

Desværre lirkede den hver gang kødet fri, uden at fælden smækkede, og derfor gik vi over til skinke, som er lidt sejere og sad bedre fast i holderen, men også det klarede den uden problemer.

Vi tænkte så på at lime kødet fast, men valgte i stedet at sætte et lille stykke stramt elastik omkring kødet, så musen skulle arbejde lidt hårdere for føden.  Det viste sig at være løsningen, for kort efter smækkede fælden, og nu er natteroen genoprettet.

Det fejrede vi med en søndagsfrokost (spansk omelet) på torvepladsen, og derefter gik vi ud for at se på catalansk folkedans og danseglæde, som foregår hver søndag eftermiddag, hvor alle kan nyde musikken og deltage i de mange kædedanse.

 

Hos Susanne og Jørn - med champagne og tapas i alle udgaver.

Fødselsdag på frokostrestauranten.

25. okt. 2014

Der har været flere danskere forbi på deres hjemtur, og af dem har vi tidligere mødt de 3. Lige nu er her en familie fra Nordjylland og Susanne og Jørn fra Hundested, som vi mødte første gang i 2010, da de var på en 3 ugers prøvetur.

Det er for resten dem med et stort billede af børnebørnene bag på campingvognen.

I går var vi inviteret til ”Happy hour” med masser af lækkerier hos Susanne og Jørn, og det viste sig at de havde slået sig sammen med Sheila og Stan for at fejre Ingers fødselsdag endnu en gang, da Inger i samme anledning havde inviterede på frokost hos vores Mama, som nu er tilbage i restauranten og atter i fuld vigør.

Vi har allerede bestemt, at vi aflægger hende endnu et besøg på tirsdag, som afslutning på vores ophold, da vi onsdag morgen starter hjemturen.

I aften går vi op i vores lokale restaurant, hvor folk samles til fodbold, og dagens kamp er mellem Barcelona og Real Madrid. Hvem der vinder er vi ikke så optaget af, men vi ser frem til noget godt mad.

Hyggeligt festlokale.

Fødselaren med sin nye hat.

Happy Birtday hatten.

Fødselsdagslagkage fra Sheila og Stan.

Her pakkes...

og her tørres...

28. okt. 2014

Søndag havde vi en lille sammenkomst hos os med det sidste danske pålæg og en dansk øl.

Vi talte bl.a. med Sheila og Stan om at kaste os ud i et forsøg med en overvintring på 5-6 måneder, og måske allerede næste vinter.

I går og i dag er der pakket og møbler, læsejl, markise og tæppeunderlag blev vasket af og hængt til tørre, så vi kan blive klar til afgang i morgen tidlig.

Hjemturen går som sædvanlig op over Narbonne og  Beaune i Frankrig og Mosel og  Göttingen i Tyskland, inden vi på 5. dagen kører over den danske grænse.

Tak for denne gang - tak for hilsner og mails - og ikke mindst tak for de mere end 8.000 besøg på vores hjemmeside.