Den flotte udsigt over Mosel floden.

MOSEL

Den 125 km. lange rute mellem Trier og Koblenz.

Når vi har været på tur til Spanien eller Frankrig, har vi på hjemturen, som går over Luxembourg ofte valgt at køre langs Mosel floden fra TRIER til KOBLENZ, som er en flot tur gennem Moseldalen.

Trier ligger tæt på Luxembourg og er et gammelt historisk fyrstedømme, som gik fra den franske grænse til Rhinen, og er Tysklands ældste by.

I den anden ende ligger Koblenz, som også er en historisk by, og hvor Mosel løber ud i Rhinen.

Når man kører mellem de to byer kan man samtidig følge aktiviteterne på floden, hvor pramme og turbåde transporterer gods og passagerer.

Her er landtangen ”Deutsches Eck” i Koblenz, hvor Mosel løber ud i Rhinen

Byerne er smukt beliggende ved Mosel floden

Broen mellem dobbeltbyen

Den største og mest maleriske af byerne, er dobbeltbyen Bernkastel og Kues med 8.000 indbyggere, som ligger på begge sider af floden, og er forbundet med en bro.

Bernkastel er den hyggelige og romantiske by med flotte bindingsværkshuse og smalle gader.

Alle turbådene lægger til her, og det forlyder, at byen er overfyldt med turister i sommerperioden.

 

Bernkastel-Kues er en af de flotte dobbeltbyer.

Undervejs må man ikke undlade at køre en tur op på bjergskråningerne, hvorfra der er en fantastisk udsigt ned over floddalen.

Zell er kendt som Mosels vinby. Her ligger vinmarkerne på de stejle bjergskråninger, og det besværliggør naturligvis produktionen.

Byen har mange vinbutikker, hvorfra bønderne sælger deres fine Zell vin, som kan kendes på vinetiketten med en sort kat.

Bjergene spejler sig i floden.

En af de mange Stellpladser langs floden.

Udsigt fra bjergsiderne.

Byen Cochem og den gamle borg.

 

Den nordligste by Cochem er en hyggelig by med ca. 6.000 indbyggere, og er mest kendt for den gamle borg Reichburg, der er bygget på en bjergtop, og er byens vartegn. 

Her findes de stejleste vinbjerge i Europa, hvorfra de svært tilgængelige druer høstes og sælges fra de mange vinstuer i byens smalle gader.

 

 

 


 

Her ses en af de store flodpramme.

En af de mange turbåde

 

Langs hele floden ligger der masser af campingpladser og stellpladser, hvor der i forårs- og efterårsmånederne altid er plads - så dem vil vi ikke omtale nærmere. De er placeret ved større og mindre byer, hvor der både er restauranter og vinhandel indenfor gåafstand.

En landsby med vinmarker på bjergskråningen.

Reklame for salg af vin.

 

Der reklameres med vin overalt, og fra de mange vinforretninger sælger de lokale avlere deres vin.

Byen Ernst er omgivet af vinmarker og skove, og en af de vigtige vinbyer på nedre Mosel i nærheden af Cochem.

Den flotte dobbelt regnbue.

 

Byen Piesport er beliggende ved floden (N 49 52.360 – E 006 55.630), og er en flot autocamperplads med udsigt til de skrånende ”Piesporter” vinmarker på den anden side af floden.

Bageren dytter hver morgen, og tilbyder friskbagt morgenbrød.

En dobbelt regnbue - som også kaldes "Alexanders mørke bånd" med henvisning til farven mellem regnbuerne.

 

Stellplatz Piesport.

Piesport er smukt beliggende ved floden.

TopPlatz Minheim.

 

Et par kilometer fra Piesport ligger "TopPlatz" Minheim (N49 51.897 – E006 56.498), som har plads til ca. 85 biler, og hvor bageren også kommer dyttende med morgenbrød.

Stellpladsen i St. Aldegund.

 

En stor autocamperplads St. Aldegund (N50 04.729 - E007 07.872), hvor vi har overnattet en halv snes gange, og altid får en god snitzel.

Traben-Trarbach er en af dobbeltbyerne, som er beliggende på hver sin side af floden.

Enkirch/Mosel.

 

Byen Enkirch (N49 59.020 – E007 07.258) er ikke er særlig stor, men det er autocamperpladsen, som ligger på et grønt areal mellem byen og floden, hvor man bare finder sig en plads.

Her var ca. 200 biler parkeret, men med lidt ekstra planlægning, er der plads til det dobbelte antal.

Byen Enkirch med den store autocamperplads.

Stoppestedet i Ürzig.

 

Her er vi i byen Urzig. Pladsen ligger ved floden overfor byens tankstation, hvor man henvender sig efter ankomsten.

- og mange andre fine pladser langs Mosel.

 

Her er en fin plads i byen Wintrich med plads til 90 køretøjer:

Mosel Stellplatz Wintrich (N 49 53.067 - E 006.56.899)

Prisen pr. døgn er 9 euro inkl. strøm og internet.

Udsigt til byen Wintrich

 

Vi har holdt en ufrivillig weekend i Trier på vej hjem fra Portugal i 2015, da bilens generator stod af, og vi måtte afvente at Fiat åbnede mandag morgen, så vi igen kunne få strøm på bilen.

Campingpark Treviris ligger på Luxemburger Straße (N 49.74469 -  E6.623959) mellem Konrad Adenauer Bridge og den romerske bro, og med kort afstand til byens hyggelige og historiske centrum.

I forlængelse af campingpark "Treviris" ligger der en stor autocamperplads med egen indkørsel - (N49°44’25’’- E 06°37’28’’)

Her er en oversigt over de 92 autocamperpladser langs Mosel floden, som inkl. campingpladser, er mere end en pr. kilometer.