MASSIF CENTRAL

Hjemrejse fra Spanien over Massif Central.

 

26-27 april 2011
Efter en forblæst nat gik turen næste dag videre ad motorvej A9 mod Montpelliere, hvor vi ved Beziers blæste videre på A75 mod byen Millau, som har lagt navn til verdens højeste bro ”Millau Viaduct”, der med sine 343 meter er 19 m. højere end Eiffeltårnet , og hvor den kørende trafik foregår i 270 m. højde over floden Tarn. Et imponerende bygningsværk, som blev indviet i juli 2007.

 

Millau Viadukten.

Udsigt fra broen under kørsel.

 Men inden vi nåede så langt, havde vi en ubeskrivelig flot tur gennem et bjergrigt område til højdedraget ”Massif Central”, som er skabt af vulkanudbrud for 20 mill. år siden.

Vi kørte de første 150 km. i 7-800 m. højde, og efter passage af ”Millau Viaducten” kørte vi en lignende etape, men nu i en højde på 1.000 m. og derover, inden vi slutter dagen på et slot ”Chateau Grange Fort”, som er en charmerende gammel borg med kanonstillinger, og nu også campingplads, som ligger ca. 30 km. syd for hovedbyen Clermont-Ferrand.

Chateau Grange Fort.

Campingpladsens facilitetsbygninger.

 

Vi vågnede op til et køligt og diset vejr, og måtte have ild i kakkelovnen fra morgenstunden - og vi fortsatte med at have varme på det meste af dagen.

Vi skulle ellers have været ude på vulkaner, men det blev afblæst på grund af tåge.

Clermont-Ferrand med sen sorte domkirke midt i billedet.

 

Hovedstaden Clermonte-Ferrand er både en universitets- og domkirkeby, og har ca. 150.000 indbyggere. Byen er nok mest kendt som Michelin’s hjemby, da det var her de to brødre i 1889 startede fabrikationen af det kendte dæk.

Højlandets frodighed.

Gamle vulkaner.

28-29 april 2011

Centralmassivet er skabt af ca. 80 vulkaner, og selvom vi kørte tæt forbi den højeste ”Puy de Sancy” der er 1.885 meter, kunne vi ikke få øje på den, og opgav derfor turen. Man kan komme op på toppen, ikke i autocamper, men på gå-ben eller med en taxi. Udsigten skulle være formidabel, men det blev desværre ikke denne gang. Det kunne have været sjovt, at stå på toppen af den gamle skorsten.

Nyere motorvej og tuneller gennem højlandet.

Klippemassivet.

 

Efter byen Vichy begyndte det at øsregne, og tågen blev endnu tættere og plagede os de næste 100 kilometer på N80 tværs over landet til Beaune ved A6, hvor vi har overnattet flere gange.

Flotte grønne dale og landbrug i højlandet.