SPANIEN 2012

Vi har planlagt afgang til Spanien d. 15. februar, og vil i et roligt tempo bevæge os ned langs den spanske Middelhavskyst, hvor vi tager ophold på kendte steder undervejs, inden vi ankommer til byen Almuñecar på solkysten d. 23. februar, hvor vi skal aflægge besøg hos gode venner.



Ruten langs Middelhavnskysten.


Efter nogle dages ophold i Almuñecar på kysten "Costa Tropical", returnerer vi til området omkring Alicante, hvor vi vil tage ophold  den næste måneds tid, for endelig at slå os ned i en tilsvarende periode længere mod nord, inden vi starter hjemturen sidst i april.

Almuñecar på sydkysten er beliggende 85 km. øst for Malaga.

16 - 19. feb. 2012
Med en enkelt dags forsinkelse, er vi nu nået til Beaune i Frankrig, hvor vi flere gange er stoppet op på en lille beskeden overnatningsplads ”Les Bouleaux”, som har åbent hele året, og ligger ca. 5 km. fra motorvejen i landsbyen Vignoles.
Men inden vi nåede så langt, måtte vi undervejs have løst et problem, som betød at vi måtte opsøge et dækfirma i Neumünster, for at få udskiftet alle fire dæks gummiventiler til stålventiler.
Vi har ingen reservehjul, og derfor besluttede vi i efteråret at installere en elektronisk dæktryksmåler, så vi kan overvåge dæktrykket under kørslen.
Men det kom i brug hurtigere end vi anede det, da alarmen gik i gang på den tyske motorvej, og varslede lufttab på begge fordæk, som faldt fra 5,0 bar til under 2 bar over en afstand på ca. 50  kilometer.
Problemet er, at de sensorer inkl. batterier og låse der skrues på ventilerne, er for tunge til brug på (vores) gummiventiler, og derfor opstår der en utæthed, når ventilens ekstra vægt yderligere belastes af vindmodstanden (flere kilo) under kørsel med høj hastighed.
Nu har vi så haft den oplevelse, som ingen har advaret os i mod, men sådan lærer vi jo noget nyt fra tid til anden.
Vi kørte ned gennem Tyskland på A1 i sne, slud, regn, blæst og lidt sol, men med plus grader både dag og nat, og efter et par overnatninger på Autohof fortsatte vi gennem Luxembourg til den franske grænse ved Metz, og frem til vores aktuelle opholdssted.
Vi er nu halvejs mod målet, og skulle gerne have overstået de sidste 1.500 km., så vi lander i Almuñecar torsdag eftermiddag.

 

Dækfirmaet i Neumünster som var så venlige at hjælpe os en fredag eftermiddag.


 

Sådan ser "sensoren" ud, som er skruet på ventilen.

23. feb. 2012
Mandag morgen vågnede vi op i Vignoles til kulde og frost, og selvom vi havde lidt varme på til natten, så måtte vi ha’ en ekstra pind i kakkelovnen, så vi kunne få morgen ritualet overstået.
Efter morgenkaffen startede vi dagens etape mod Narbonne i flot solskin, og traditionen tro skulle vi lige ind omkring Lyon, hvorfra vi fulgte Rohne floden nogle kilometer, inden vi igen var med i ræset på motorvejen de næste 500 km.
Vi overnattede på en autocamperplads, som vi kendte fra tidligere, og som er centralt beliggende en kilometer fra motorvejsafkørslen mod byens centrum.

Tirsdag morgen skinnede solen fra en skyfri himmel, og den fulgte os resten af dagen. Midt på formiddagen kørte vi ind i Spanien, og første stop på dagens 500 km. lange etape langs Middelhavet var byen Peniscola, som er en mindre ferieby mellem Taragona og Valencia. Undervejs blev landskabet grønnere og mange træer var i blomst, og ikke mindst det facinerende syn at de mange store plantager med flotte gule Clementiner, som strækker sig flere hundrede kilometer ned langs kysten.
Vi overnattede på en kendt autocamperplads, som bød os velkommen med en temperatur på 18 gr., så vi kunne sidde ude og nyde det gode vejr.
Onsdagens etape foregik på betalingsmotorvejen AP7,
som næsten var tom for trafik, da krisen tilsyneladende har flyttet selv den tunge lastvognstrafik over på de alternative og gratis veje. Dagen sluttede på en ukendt autocamperplads i en mindre by La Azohia, som ligger på en tange syd for Cartagena.

Herfra har vi ca. 300 km. til Almuñecar, og den afstand klarer vi nemt i morgen torsdag, så både vi og bilen kan blive indkvarteret på hotel de næste 3 dage.otel helios de følgende 3 dage.

 

Her nærmer vi os Pyrenærene og den spanske grænse.

Den trafikløse spanske betalingsmotorvej omkring Alicante.

25. feb. 2012
Turen til Almuñecar forløb planmæssigt, og gik gennem et 200 km. spændende og særpræget landskab ned omkring byen Almeria, som vi vender tilbage til senere. Videre af motorvejen indtil den sluttede, da den nye vej endnu ikke er helt færdig, og af den gamle snoede bjergvej langs kysten de sidste 30 km. til Almuñecar.
Vi blev indkvarteret på hotel Helios, som havde været så venlig at stille en gratis aflåst P plads til rådighed for 6 ½ år siden, da vi boede i en ferielejlighed, som vist på foto, og denne P plads var stadig til rådighed, så vi kunne sove trygt om natten.
Vores gode venner Birgit og John tog godt i mod os, og vi have nogle hyggelige dage, og ikke mindst en spændende køretur op i ”Sierra Nevada” bjergene. Vi nød den flotte udsigt ud over de smukke dale og hyggelige landsbyer fra 900 meters højde. Der var dog stadig et godt stykke vej op til sne og skisport, da den højeste top er over 3.000 m.
Oppe i højderne besøgte vi en restaurant med udsigt til appelsinplantager omkring os, og der fik vi den Iberiske nationalret Bacalao (klipfisk). Den serveres på hundrede forskellige måder, og her med lækre torskestykker i en ligeså lækker appelsinsovs.
Vi havde også fornøjelsen at træffe nogle andre bekendte, og vi var nogle stykker (foto) der også mødtes til frokost på en kendt restaurant i bjergene med egen kyllingeopdræt, og der fik vi naturligvis serveret den kylling, som stedet er berømt for.
Der bor rigtig mange danskere her i byen, og de har da også deres egen forening/klub med egne lokaler, hvor de mødes og holder deres arrangementer, og i næste uge fejrer foreningen 25 år jubilæum.
Sjovt nok bor danskerne overvejende i den vestlige og østlige del af byen. Det forlyder at den ene ende skulle være finere end den anden, men det blander vi os nu ikke i, men kan dog oplyse, at vi bor i den vestlige del, og det er et rigtig pænt sted.
Vi havde nogle varme og fornøjelige dage, og i morgen søndag kører vi tilbage til Almeria, hvor vi skal møde nogle andre kendte ansigter ude på det syd/østlige hjørne af Spanien. 

Fra altanen kan vi se den hvide bygning yderst til venstre, som vi boede i sidst vi var her.

Et flot skue fra turen til Sierra Nevada.

Selv et æsel har brug for et hvil, når mand og hund også skal slæbes op af bjerget.

Her er der kylling på bordet, og fra venstre sidder Ole, Birgit, John, Gert, Jytte, Lau og Inger.

27. feb. 2012
Søndag formiddag forlod vi Almuñecar efter nogle hyggelige dage, og kørte de 200 km. tilbage til Almeria, der med sine 200.000 indbyggere er hovedbyen i området.  Herfra gik turen videre til Cabo de Gata og den afsidesliggende landsby San José.
Andalusien er meget præget af tiden med mauerne, som opholdt sig i Spanien fra år 955 til langt op i 1700 tallet, og det præger også Almeria, hvor bl.a. borgen Alcazaba blev opført, og som er den næststørste muslimske fæstning efter Alhambra.
Herude i ødemarken besøgte vi Kisser og Jørgen, som vi tilfældigt har mødt nogle gange tidligere på vores ture til Spanien., og som flere gange har taget ophold på netop  camping Los Escullos, som er placeret i et både bjergrigt og ørkenlignende landskab, hvor terrænet bl.a. henvender sig folk med interessen for vandre- og cykelture.
Vi er dog lidt kede af at pladserne er overdækket med trådnet og omgivet af høje træer, da vi på denne årstid  gerne vil have noget sol, men med udsigt til en varm sommerperioder, er vi bekendt med at de skyggefulde pladser vil være meget eftertragtet.
Vi har nydt det gode vejr med op til 23 grader, og selvom der fortsat er lidt køligt om natten, er klimaet særdeles behageligt.
I morgen tirsdag - der i øvrigt er spansk helligdag - går turen videre op langs kysten til La Manga.

 

Her passerer vi Salobreña, som er en af Andalusiens hvide byer.

Dagens etape fra Almuñecar til San Jose.

Den muslimske borg Alcazaba.

Her hygger vi os med Kisser og Jørgen.

1. marts 2012 

Vi er nu blevet installeret på La Manga, hvor vi har fundet en god plads i solen, og vil opholde os de næste 14 dage. 

Allerede i receptionen løb vi ind i et golfspillende ægtepar fra Holstebro, som vi tidligere har mødt, og som vidst nok har besøgt de fleste golfbaner i Spanien.

Turen herop gik planmæssigt, og selvom der var helligdag (Andaluciendag) var trafikken beskeden, og vi kunne se mange spanioler passe deres arbejde i markerne, og formentlig også i de store drivhuse, da mange biler var parkeret udenfor.

Der er mange millioner m2 drivhuse, som er overdækket med plastikdug, og derfor omtales Spanien som landet der er pakket ind i plastik.

Vi skriver nu den 1. marts, og ser frem til et godt og stabilt forårsvejr. 

De næste dage vil vi slappe af i solen, som ser ud til at ville skinne på os fra kl. 9 - 17.

 

Ruten langs kysten til La Manga.

Landskabet vi nu har forladt.

De store område med plastik betrukne drivhuse.

4. marts 2012

Det varme vejr fortsatte som lovet, og vi har siddet ude i solen, som har skinnet fra en skyfri himmel, så det er svært at være utilfredse med noget.

Det skulle måske lige være det trådløse internet, som bortset fra de tidlige morgentimer og et par heldige tidspunkter i løbet af dagen, kun er i stand til at levere en hastighed på mellem 1 og 3 mb/ps., og den fart kommer vi jo ikke langt med.

Vi har denne gang placeret os tæt på reception/butik ved den asfalterede ringvej, som går rundt midt på pladsen, hvorfra de mange sideveje og parallelveje spreder sig til begge sider.

La Manga del Mar Menor tangen er 16 km. lang og beliggende mellem to have, nemlig Middelhavet (Costa Calida) på den ene side og Mar Menor (det lille hav) på den anden.

Nederst i bugten ligger campingpladsen Caravaning La Manga, hvor vi opholder os, og øverst på tangen er der en mindre færgeforbindelse over til fastlandet.

Det er 4. gang vi er her, så vi kender lidt til forholdene og omgivelserne, som tidligere er beskrevet nærmere under: Spanien - 2010 (1-15 nov.).


 

Kort over området.

Vi holder til venstre, og har før holdt inde bagved på en af de 2 parallelveje med 750 pladser.

7. marts 2012

Vi har haft et problem med parabolen, som pludselig ikke ville åbne op, og det lignede umiddelbart et strømsvigt ?

Sikringerne blev skiftet, og vi gjorde hvad vi kunne for at løse problemet, men lige meget hjalp det, så vi måtte finde os i at både radio og tv holdt nogle feriedage.

En aften besluttede vi os for pizza, som skulle bages i den indbyggede gasovn, og da det var overstået skulle vi lige prøve om der var liv i parabolen - og tænk det var der sgu.

Den næste dag kørte parabolen atter ned, og problematikken var den samme, indtil vi kom i tanke om gasovnen - hvor i øvrigt parabolens elektronikboks er placeret inde bag ved – og som måske kunne være årsag til både problemet og løsningen ?

Vi tændte endnu engang for ovnen – uden pizza - og efter en halv times tid var der atter liv i parabolen, og det håber vi nu vil fortsætte…

Bortset fra de par udfordringer vi har haft, og som der ingen forklaring er på, så har solen og det gode vejr ikke svigtet, og det har vi nydt samtidig med, at der også er blevet tid til et par besøg i den lokale restaurant, hvor vi har hygget os sammen med Birthe og Poul Erik, som er golfspillerne fra Holstebro.

Restauranten ved stranden med udsigt ud over "Det lille hav".

Fra restauranten sammen med Birthe og Poul Erik.

Udsigt til La Manga tangen med de mange feriehoteller.

10. marts 2012

Vi befinder os som bekendt nær Cartagena, som har over 200.000 indbyggere, og har gennemgået en fantastisk udvikling gennem de mere end 2.000 år byen har eksisteret.

Byen blev grundlagt i år 227 før Kristi fødsel, og havde sin storhedstid under det romerske imperium, da byen dengang blev kendt under navnet Carthago Novo (Ny Kartago).

Her er bl.a. et romersk teater, som er opført umiddelbart før Kr. f. Her er også monumenter fra de 800 år mauerne opholdt sig i landet, og området er i det hele taget præget af historiske og kulturelle rigdomme.

Havnen var dengang og nu en af de vigtigste i det vestlige Middelhav, og byen har i århundreder været hjemsted for den spanske flåde, og her findes da også et museum "Peral Submarine", som bl.a. viser den første elektriske u-båd, som i 1888 blev opfundet af en af byens sønner Isaac Peral. 

Tirsdag forlader vi La Manga, og vil køre et lille stykke længere nordpå.


Teater Romano i den gamle bydel ved havnen.

Isaac Peral's el. drevne u-båd.

14. marts 2012

Vi har nu bevæget os ca. 200 km. mod nord til byen Benidorm, som er en sand ferieby med ca. 75.000 indbyggere, og beliggende på Costa Blanca kysten.

Hidtil har vi bare kørt forbi byen, men har altid kunnet se de mange skylines fra motorvejen, og derfor har vi også talt om at dreje forbi en dag, - og det passede os lige nu.

Der hører faktisk en lille historie med til besøget, nemlig den at Inger tilbage i tresserne var sekretær for pastor Eilif Krogager i Tjæreborg Rejser, og selvfølgelig har nogle erindringer fra den tid, hvor Benidorm var et af Tjæreborgs kendte rejsemål, så derfor lige den lille krølle på historien.

Byen var oprindelig et hyggeligt fiskerleje, som tiltrak mange turister på grund af de flotte strande, og en forudseende borgmester udarbejdede i halvtresserne en plan for hotelbyggeri, og siden da har det ene hotel fulgt det andet, så der nu er mere end 250 hoteller i byen.

Vi bliver her nok nogle dage, og så må vi se om Benidorm er noget for os ?

 

Vi kørte op langs kysten af N-332.

Benidorm kaldes også Spaniens Manhattan.

Stranden og de mange "siloer" med ferielejligheder og hoteller.

16. marts 2012

Vi tjekkede ind på camping Almafra, som ifølge beskrivelsen skulle ligge ved vandet, men pladsen ligger i virkeligheden 3-4 km. fra både strand og by. 

Her er gode faciliteter og både cafeteria og en stor restaurant, som måske i udbuddet er lidt præget af, at her overvejende bor overvintrende englændere.

I den ene ende af restauranten samles man til kortspil og forskellige gættekonkurrencer, og i den anden ruller de gerne det grønne tæppe ud over nogle borde og spiller poker. Vi er blevet inviteret til at deltage i disse aftenarrangementer, men synes ikke lige det rammer vores interesser.

Pladsen har også sin egen hvide LCW Limousine produceret i Laredo, Texas, og da vi i receptionen ville bestille en taxi til byen, blev vi tilbudt transport i Limo’en, som stilles gratis til rådighed for gæsterne. Tidspunktet passede os dårligt, da vi så skulle udsætte vores frokost med en 2-3 timer. Men vi kunne bare henvende os på et andet tidspunkt.

Benidorm by er nok ikke lige os, men er sikkert en spændende og glad ferieby. Allerede nu er der masser af mennesker på stranden, og ikke mindst på den flere kilometer lange strandpromenade (Levante Beach), hvor den ene restaurant ligger ved siden af den anden.

På den anden side af pynten ligger den næste strand (Poniente Beach), hvor strandpromenaden er lidt længere, men med færre restauranter og mindre liv på denne årstid.

De to strande er delt af en midtvejs klippepynt, hvor den ældste del af byen er placeret omkring, og måske findes der rester af den gamle fisker landsby i de smalle gader, men ellers har byen ingen historie at fortælle.

Vi bliver her weekenden over, og kører videre mandag.

 

Her er Limousinen parkeret ved indkørslen til campingpladsen.

Udsigt fra restauranten over campingpladsen og med byen i baggrunden.

Der er et mylder på Strandpromenaden - og mange nyder det solrige vejr på stranden.

Der bygges fortsat sandslotte - og her arbejdes der på et flot eksemplar.

18.marts 2012

I den kommende uge ser det ud til nogle dage med skyer og lavere temperatur, og det vil vi se frem til, da vi nu har haft sol fra en skyfri himmel den seneste måned. Derfor tager vi nok lige den sidste solskinsdag med, og først kører videre tirsdag.

Når vi kikker ud af vinduet ser vi masser af frugtplantager og bjergene i baggrunden, som omgiver byen og giver det gode klima året rundt.

Da vi i aftes kom op i restauranten var der musik og dans, og det var englænderne der fejrede Saint Patricks Day – irsk skytsengel, som fejres i de flest engelsktalende lande. De to engelsk/irske musikere beherskede alle strengeinstrumenter, og underholdt på festlig vis med bl.a. irsk folkemusik, og mange var iklædt grønne farver.

Man må sige om englænderne, at de er gode til at skabe stemning og fællesskab, og så skal det måske lige føjes til, at vi alle her er pensionister.

Til gengæld var der kaos i restaurantens køkken, og efter en times ventetid klagede vores nabobord, som i øvrigt havde bestilt mad senere end os, men hvor 3 personer havde fået mad og spist den, medens den fjerde ved bordet fortsat ventede..

Direktøren blev tilkaldt og måtte råde bod på forsinkelserne, og han undskylde meget, både ved bordet og senere udenfor, og inviterede os på en gratis menu når det passede os. 

Vi er tilbage - når vi om nogle dage er nået til Blanes.

Vi har udsigt til masser af appelsiner, som netop høstes i disse uger.

Men vi har også udsigt til citroner - og bjergene omkring byen.

Den 17. marts fejres St. Patricks Dag, og her er der en rigtig god stemning.

21. marts 2012

Over en nat blev vejret pludselig ændret fra sommer til efterår, og regnen har styrtet ned de sidste 2 døgn, og det er ikke helt slut endnu.

De godt 600 km. til Blanes delte vi op i 2 etaper, og efter 300 km. kunne vi holde ind på en kendt plads i Peñiscola, hvor regnen var hørt op. Men selvom der var koldt, diset og blæsende foretog vi en byvandring, uden andre på strandpromenaden end os, da vi ikke har haft den mulighed tidligere.

Peñiscola har 8.000 indbyggere, og er grundlagt i 1200 tallet, da tempelridderne opførte fæstningsværket på den 65 m. høje klippe. Fra den gamle bydel er der en dæmning over til det stenede forbjerg, som selvfølgelig er byens vartegn.

Peñiscola er forbundet med en mindre by Benicarlo, og på den 4-5 km. lange strandpromenade mellem de 2 byer, er der opført ikke mindre end 65 større og mindre hoteller, og yderligere 5-6 campingpladser i området, hvoraf de 2 er autocamperpladser, som begge er beliggende tæt på strandpromenaden.

Efter byturen begyndte skyerne at trække sammen over os, og hvis vi troede at uvejret var forbi da vi ankom, så tog vi gruelig fejl, for det var endnu ikke begyndt.

Hen under aften startede begivenhederne, og her i landet er regn og rusk i en helt anden kategori end derhjemme, og det skal man have respekt for.

Vi nåede frem til Blanes midt på eftermiddagen, og har nu indtaget vores foretrukne plads på Camping La Masia, hvor vi nok bliver de næste 3–4 uger.

Tempelriddernes fæstning på klippen.

Standen med klitter og bølgeskvulp minder lidt om den vestjyske natur.

Hoteller, strandpromenade, beplantet klitter og badestrand.

24. marts 2012


Det blev til endnu en dag med kraftige regnbyger, men nu er himlen atter blå og solen er vendt tilbage.
 

Vi har tidligere givet en beskrivelse af byen og campingpladsen, så det vil vi ikke beskæftige os med denne gang, men se eventuelt nærmere under Spanien 2010 og 2011.

Vi bor på en af de sædvanlige 5 pladser på en lille vej, og denne gang er det nummer fire i rækken, så nu er vi i kendte og trygge omgivelser – ja vi er faktisk hjemme.


Byen ligner sig selv, og efter en gang indkøb, hovedrengøring og tøjvask, er vi klar til at nyde tilværelsen i den kommende tid.


Der kom lige en nordmand forbi og hilste på, da han kunne huske os fra et ophold for 5 år siden. Det er hyggeligt at hilse på folk vi tidligere har mødt, og der er mange forskellige nationaliteter - der som os - opholder sig her på La Masia i længere perioder, og der vil sikkert også dukke nogle stykker op medens vi er her.

 

 

 

 

Blanes i regn og rusk.

Her bor vi yderst til højre.

Blanes i sol og varme.

27. marts 2012

Siden sidst har vi mødt nogle landsmænd, som har været her på et ophold, og enten er kørt videre ned af kysten eller nu er på vej hjem.

Vores tyske nabo til venstre huskede os fra tidligere, men skulle lige høre om ikke Britta og Uli var vores fælles campingvenner, og det kunne vi bekræfte.

Søndag var der danseopvisning på torvepladsen, hvor en af de mandlige dansere desværre trådte forkert, og al videre dans måtte opgives.

Mandag er den store torvedag, og vi fik da også købt nogle ting, men sommerbeklædningen er nok først på hylderne efter påske. Det var nemt at komme rundt mellem boderne, da krisen fortsat kradser i Spanien, og det mærkes tydeligt på både vareudbud og priser, og ikke mindst mængden af kunder.

Da vi vendte tilbage til campingpladsen var Britta og Uli ved at tjekke ind, så det blev et uventet og et hyggeligt gensyn.

 

Søndags vandring på strandpromenaden.

Mandelig Flaminco dans med badutspring, musik og kastagnetter.

Der er også andre der kan..

30. marts 2012

Vores tyske venner er sammen med schæferen Paplo flyttet ind på plads nr. 2, og bliver her til efter påske. Den anden tyske familie er kørt videre, men forinden blev vi involveret i redning af en ung kat, som havde placeret sig på toppen af et 4 m. højt stråhegn, og tilsyneladende ikke turde kravle ned.

Fra vores vindue observerede vi den allerede fra morgenstunden, og efter et ubekvemt ophold i mere end 10 timer i den brændende sol, besluttede vi at hente den ned inden mørket faldt på.

Uli havde en stige og Britta tog et par handsker på, og alt gik efter planen. Katten har sikkert fået sig en slem forskrækkelse.

Kisser og Jørgen og Birthe og Poul Erik - som vi mødte nede i syden - har også været forbi og er nu på vej mod Danmark.

Det gode vejr fortsætter, så vi har bestemt ingen planer i den retning.

Her planlægges aktion "Det var kattens" med Britta og Uli til venstre.

Her sidder katten på toppen af hegnet, som omgiver campingpladsen.

Britta har et godt tag i den noget forkomne kat.

1. april 2012

Vi har nu taget hul på april, og haft et flot weekend vejr. Mange butikker og restauranter har haft travlt med klargøring til sæson åbning i dag den 1. april.

Vores ”hemmelige restaurant” er blevet afsløret af detektivparret Brita og Poul fra Sindal, som allerede hjemmefra kendte til vores hjemmeside, og havde lavet et notat om det specielle spisested, som de satte sig for at finde - og det lykkedes - selvom den ikke lige ligger på alfarvej.

De kontaktede os om deres opdagelse, da de vidste at vi var her, og vi blev vi enige om at mødes på gerningsstedet, hvor vi som sædvanligt var de eneste turister.

Det er i virkeligheden et pensionat, hvor der kun kommer spanioler, men vi plejer at blive budt velkommen af madmor og personalet, når vi kommer for at nyde den veltillavede catalanske mad, som består af et antal valgfrie forretter, mellemretter, hovedretter og desserter samt fri vin til 9,90 euro pr. kuvert.


Efter maden kan man motionere ved brug af solide redskaber, som vi har set i flere byer langs kysten, hvor de er placeret på stranden og centrale steder i byerne. Det må siges at være et godt initiativ, som flittigt benyttes af både unge og ældre.

Her besøger vi det hemmelige spisested sammen med
Brita og Poul.

Motionsudstyr til fri afbenyttelse på stranden i Almuñecar,

Og her motioneres i Blanes.

4. april 2012

En søndagstur i byen er ensbetydende med masser af liv, da mange spanioler er ved stranden og spadserer på strandpromenaden, og samtidig fejrede de palmesøndag, hvor mange kvinder får en kunstig palme, som kunne minde lidt om et fastelavnsris.

Selvom vi i over en måned har gået rund med bare tæer i sandalerne, shorts og t-shirts, så vil der nok gå endnu et par måneder inden de sidste spanioler når så langt.

Sidste år boede vi nabo med et belgisk par (cykelrytteren), som atter er flyttet ind på plads nr. 1, og skal være her i nogle uger. Så nu mangler vi kun vores skotske venner for at være fuldtallige, men de kommer desværre ikke forbi i denne omgang.

Lene og Gert fra Almuñecar har været her på overnatning undervejs til Danmark, og med planer om at nå til Nordkap, inden de igen returnerer til deres base i Spanien. Det var nu kun Gert vi mødte, da Lene var forhindret i at deltage i kyllingeorgiet på restauranten i bjergene.

Det er kun de færreste lande der fejrer Skærtorsdag, men det gør man i Spanien, og her kaldes dagen Jueves Santo – Skt.Torsdag.

Påsken er en stor højtid her i landet, og det betyder endnu flere mennesker i gaderne, og giver endnu mere liv her på campingpladsen, og det glæder vi os til at være en del af.

En søndag på torvepladsen med mange mennesker.

De mange boder giver ekstra liv på strandpromenaden.

Lene og Gert på et lille visit - inden turen går videre mod nord.

Påske 2012

Vi plejer at sende en lille hilsen til vores to dejlige børnebørn Idaline og Peter, som bor i Nuuk.

De er nu begge konfirmeret, og på vej til voksen verdenen, men inden da skal skoleforløbet overstås, og noget kommer til at foregår i Danmark, og det glæder vi os til.

                                    Paaskimi Pilluaritsi      

 

Peter og Idaline i deres flotte nationaldragter.

7. april 2012

Her til morgen vågnede vi op til et flot solskinsvejr, Formiddagen gik med indkøb, og vi har nu forsyninger til den sidste del af påsken. Vi husker selvfølgelig også at besøge byens restauranter, så vi kan nyde, at vi også holder en slags påskeferie.

Som forventet, har der været liv og glade dage omkring os, og her på campingpladsen er der fyldt godt op, og de mange feriehytter er udlejet til spanske familier, så stemningen er høj til langt ud på natten.

Jeg nåede lige at blive klippet inden påske, og det foregik hos min sædvanlige barber, og her får man virkelig noget for de 7 euro en klipning koster.

Når jeg nævner det, er det fordi flere mænd tilsyneladende bliver hjemmeklippet, og at tingene har det med at udvikle sig. Tag nu f.eks. naboen, som bliver klippet af konen, og hvor det sidste nye er, at han nu er begyndt at farve og tynde ud i hendes hår – og så spørger jeg - hvad bliver det næste monstro?

Udover os er der et par andre danske familier, som har været her ligeså længe som os. Der er også dukket en svensk familie op, som vi kender fra tidligere, og som fulgte med os til den ”kongelige” vinhandel (Royal Canin), hvor dunkene blev fyldt med lidt påskevin.

Det daglige grøntmarked, hvor de lokale avlere sælger deres produkter.

Udsigt fra parken mellem strandpromenaden og lystbådehavnen.

Påsken tiltrækker også strandgæster - og med lystbådehavnen i baggrunden.

10. april 2012

Da vi lørdag gik efter vin, skulle jeg måske have oplyst, at vi ikke bragte vinen hjem i større fade, men såmænd i beskedne 2 ltrs. dunke, hvor vinen holder sig bedst. Vi har selvfølgelig altid mulighed for at gå  en ekstra gang.

Resten af påsken gik fint, og er yderligere suppleret med en ekstra lokal helligdag i dag tirsdag, som ingen ved hvad hedder, og ej heller har nogen forklaring på.

Bag os boede flere unge spanske familier, som havde lejet hytter på de små veje, og det gode naboskab forløb godt, selvom de kunne holde sig vågne en del længere end os.

Vi havde dog en mindre konflikt med nogle af deres drenge p.g.a boldspil, men efter en kort stillingskrig blev uenigheden bilagt, da en 8 års dreng kom hen til hegnet, og på sit bedste engelsk fremførte følgende forslag med valgmuligheder: Forgive – Yes or Now ?  -  Fair – Yes or Now ?

Vi svarede selvfølgelig Yes til begge forslag, og så var freden genoprettet.

Spaniolerne starter altid grillen midt på eftermiddagen, og så steges der kød, bacon, pølser etc. til dagens hovedmåltid, som indtages mellem kl. 15-17, og gerne sammen med de øvrige på vejen.

I det tidsrum stiger der en liflig duft af grill op fra alle afkroge af pladsen, der blander sig med byens og hele landets samlede grill røg, som fra himmelrummet må se ud som en særlig meddelelse i form af røgsignaler.

 

God vin (Rioja) til priser mellem 1 og 2 euro pr. liter.

En af "hovedvejene" på campingpladsen med træer der grønnes.

Hytteområdet bag os - hvor fredsaftalen blev indgået over hækken.

Begyndende opsendelse af røgsignaler fra nogle af naboerne.

13. april 2012

Ugens vejr er en blandet fornøjelse, men lidt regn skal være velkommen, da det får støvet til at lægge sig, og giver mulighed for en gang bilvask, som vi kan udføre på stedet.

Efter et par uger med godt naboskab, er Britta og Uli nu på vej til Portugal. Afskedssalutten var den sædvanlige – på gensyn.

Vi har også haft besøg af en dansk familie, som kendte vores hjemmeside, og derfor vidste hvor vi var, da de ankom til Spanien. De var interesseret i adressen på Royal Canin forretningen, og da de hverken havde hund eller kat med, så må det være vin afd. der har fanget deres opmærksomhed.

Vi har naturligvis også et madsted her på pladsen, som vi besøger når Inger pludselig ikke kan leve uden spagetti, som er en af restaurantens specialiteter. Udover restauranten er der en poolbar med fastfood.

Vi kokkererer også lidt selv - selvom det både er nemmere og billigere at spise ude - og det foregår skiftevis ude og inde afhængig af vejret og tidspunktet på dagen. Hovedvægten ligger på fisk og fjerkræ, og vi har aldrig kendt til turistmave, men husker naturligvis også at tage den daglige medicin i form af en Fernet Branca, som er en livseleksir der hjælper mod stort set alt.

Den er svær at finde i Spanien, og da vores hidtidige leverandør har lukket sin grøntforretning, har vi været på udkik efter en ny.

En dag vi gik forbi en bagerforretning, så vi en enkelt flaske udstillet i vinduet, og den eneste de havde, som de åbenbart ikke havde de store forventninger om at kunne sælge, da bagerjomfruen flere gange gjorde opmærksom på, at den altså kostede 13 euro. Det afskrækkede os bestemt ikke, og er oven i købet billigere end derhjemme.

Det er de mest pudsige steder vi finder tingene, men det ligger helt fast, at frimærker købes (udover posthuset) hos Tabac forhandlerne, selvom postkortene er købt alle andre steder. Så lider man af tobaks-allergi, er der måske en god undskyldning for de savnede postkort.

Pladsens restaurant med indendørs pool og motionscenter i underetagen.

En af de to swimmingpools med poolbaren i baggrunden.

Her er vi så på egen kost.

16. april 2012

Weekenden er forløbet stille og roligt, og vejrudsigten holdt stik på den måde, at solen skinnede fra morgenstunden til midt på eftermiddagen, hvor nogle sorte skyer trak ind over os og gav et par timers regn.

Støvet lagde sig og bilvasken blev gennemført, og efter iblødsætning i  kraftig regn, fik den en gang børstevask med shampoo, og endnu en grundig afskylning af en timelang regnbyge, så vaskeresultater blev absolut perfekt.

Her til morgen har vi været på det sidste mandags marked i denne omgang, inden vi så småt begynder at forberede hjemturen senere på ugen.

Inger fik købt et ur og noget duftevand, og jeg en pullover og en ny træningsdragt, så nu er vi hver især klædt på til nye udfordringer.

På hjemvejen planlægger vi at mødes med nogle gode venner, som netop nu er på vej til et ophold i Provence, og her glæder vi os til et stop hos nogle hyggelige mennesker i kendte omgivelser.

Her trækker det op til eftermiddagens regnvejr.

Klargøring til bilvask - fotografen blev dog indendøre.

Mandags markedets mange biler i to rækker på deres faste stader.

Markedet tiltrækker altid store folkemængder.

19. april 2012

Vi slutter opholdet i Spanien med en tak til de mange, som under turen har besøgt vores hjemmeside, og specielt til både kendte og ukendte, som har skrevet til os om stort og småt.

Vi har fået mails fra folk som følger os, og lige vil sende en hilsen, eller givet udtryk for et ønske om at gøre det samme som os.

Nogle er lidt overrasket over at vi kører rundt alene, men det er der intet problem i, og den rejseform passer os bedst. Til gengæld kan vi godt li’ at laver aftaler om at mødes, og vi har da også truffet mange hyggelige mennesker gennem årene.

Det kan kun glæde os, hvis vores rejseoplevelser kan motivere andre, da sydens sol og det gode klima er en ekstra gevinst for os (halvgamle) nordboere.

Skulle der ske’ vejrforandringer - som i disse dage - kan vi hurtigt træffe en beslutning om at køre mod bedre vejr, og det passer lige ind i vores planer, at det gode vejr ser ud til at være på vej til Sydfrankrig - så fredag morgen er vi på vej til Le Barroux lidt nord for Carpentras.

Le Barroux ligger midtvejs mellem Carpentras og Vaison la-Romaine

22. april 2012

Vi havde en fin tur til Provence, og blev hjulpet godt på vej af det sydfranske blæsevej, så vi kunne slutte dagens etape af på den kommunale campingplads Le Bouqier, som ligger et par kilometer fra Le Barroux, der med sine 650 indbyggere er smukt beliggende på et klippefremspring med udsigt over dalen og til det 1.900 meter høje Mont Ventoux (det skaldede bjerg), som bl.a.  kendes fra Tour de France.

Det er i disse utrolig flotte omgivelser vi er sat stævne, og skal møde nogle gamle venner, som vi derhjemme møder i vores fælles madklub, som har været forsømt på det sidste, og det forsøger vi nu at råder bod på.

Birthe og Ole er med i ejerskabet af et flot gammelt byhus, som gennem snart 25 år har været deres og familiens feriebolig.

Vi har slået os ned på campingpladsen sammen med Hanne og Jens-Erik, og har en kort tur til byen, og med en spændende restaurant midtvejs, som udmærker sig med sin madkunst og restaurantens udsmykning.

 

Le Barroux er en charmerende by med et gammelt slot på toppen.

Campingpladsen.

Her er vi på midtvejs restauranten Le four á Chaux.

Tårnet på toppen af det snedækkede Mont Ventoux.

26. april 2012

Vi har nydt opholdet i Provence, og ikke mindst de hyggelige dage i gode venners lag.

Babettes gæstebud hos Birthe og Ole i de mere end 300 år gamle stuer, og Hannes fødselsdag med lækker mad fra Hanne og Jens-Eriks udekøkken.

Imellem måltiderne har der været tid til sightseeing, og en stemningsfuld højmesse i et Munkekloster, hvor munkene messede og sang gregorianske sange. Det var en højtidelig oplevelse af et par timers varighed - og med et stort fremmøde.

Vi har været på både køre- og traveture i bjergene, og oplevet den ene betagende udsigt efter den anden, og gået mellem ruiner og stengærder fra et tidligere bondesamfund, som de sidste bjergbønder forlod i den første halvdel af 1900 tallet.

I det hele taget har vi fået nogle fantastiske natur- og kulturoplevelser under vores ophold, som har været godt guidet af Birthe og Ole, der også har bistået med den sproglige del.

Nu påbegynder vi hjemturen - og vil i de kommende dage gennemføre de sædvanlige etaper á 500 km., og overnatte de samme steder som på udturen.

Vi påregner at være hjemme d. 30. april - og slutter hermed rejsebeskrivelsen for denne gang.

 

Højmesse i Munkeklostret.

Bjergvandring blandt fortidsminder med Birthe og Ole (tv) og Hanne og Jens-Erik.

Flot udsigt over sletten.

Udsigt til bjerge og søer.