SPANIEN 2011

                                            
                               

Den planlagte rute til den spanske Middelhavskyst - og hjemrejse over det franske højland.

11-13. marts 2011

Vi startede fredag i sne og slud, men inden vi kørte over den tyske grænse, var det fugtige vejr afløst af lidt blæst, og inden vi nåede frem til endemålet  var solen kommet frem på himlen. Vi kørte ned af A7 og overnattede på et Autohof ved Soltau, som kostede gratis (kostenlos), men til gengæld fik vi heller ingen bon til brug i restauranten.

Lørdag morgen gik turen videre mod Kassel, hvor vi syd for byen skiftede til A5 mod Frankfurt. Ved et tilfælde kom vi til at holde frokostpause på det motorvejsanlæg, hvor vi i efteråret mistede vores kobling, og måtte transporteres på værksted og hotelophold i Alsfeld, som vi i forbifarten kunne betragte fra motorvejen, da vi susede forbi med fuld koblingsfunktion.

Undervejs besluttede vi at dreje af mod Koblenz, hvor Rhinen og Mosel mødes, og fortsatte derfra langs Mosel floden til en overnatningsplads med det særprægede navn Gülser Moselbogen, som vi kender fra tidligere, og som har åbent hele året.

Søndag morgen vågnede vi op til regnvejr, og det forfulgte os hele dagen. Vi startede tidligt, og valgte at køre de 120 km. langs Mosel til Trier, men efter 50 km. blev vi stoppet af politiet lige før Cochem, som forklarede os, at der var fundet en bombe fra 2. verdenskrig, og at der var lukket for al trafik gennem byen.

Vi måtte så ændre rejseplaner, og skiftede floddalens charme ud med en motorvej, som førte os ned over Trier og videre gennem 2 x Luxembourg (land og by) til den franske grænse, hvor vi via Metz og Nancy fortsatte til Beaune, som er Bourgogne distriktets hovedby, hvor vi har overnattet flere gange på en lille plads (Les Bouleaux) i en lille landsby (Vignoles), som ligger 5 km. fra motorvejen.

Det var det planlagte endemål for weekendens 3 etaper á 500 km.

Camping Les Bouleaux i Vignoles.

14-15. marts 2011

Da vi trak gardinerne fra mandag morgen, kunne vi se, at nattens regn var afløst af tågedis. Det generede os nu ikke synderligt, og efter et par timer klarede det op. Da vi havde passeret storbyen Lyon brød solen igennem, og vejret blev helt forårsagtigt.

Når vi kommer til Lyon, har vi den aftale, at vi for en stund vil være fri for lastbiler, og kører derfor altid ind gennem byen, medens lastbilerne skal uden om.

Indgangen til byens centrum går gennem to tunneller i et stærkt falder terræn ned mod Rhone floden, som løber gennem byen. Vi kører langs floden ud af byen, og krydser den et par gange yderligere undervejs på A7.

Der var også lidt dramatik undervejs, da en personbil var brudt i brand, og stod i lys lue i siden af motorvejen. De involverede stod i behørig afstand af den brændende bil, så der var åbenbart ikke sket noget alvorligt.

Efter dagens etape på 500 km., er vi endt på en autocamperplads (Narbonne East), som ligger ved motorvejen i udkanten af  Narbonne. Det er en flot selvbetjent plads, som har plads til 40 biler, og en overnatningspris på 9 euro inkl.strøm - og heldigvis for det - da vores elektriske varmeblæser allerede kl. 17 kører for fuld kraft. Vejret havde ændret sig på den sidste del af turen, og pludselig var der både koldt, blæsende og regnfuldt.

Hvis vi tidligere på dagen havde fornemmet lidt forår, så minder det lige nu om en råkold efterårsdag.

Efter en regnfuld nat med kraftige vindstød, og lidt vrøvl med betalingsautomaten, begav vi os ud på den sidste ½ etape mod Spanien. Vi havde et voldsomt regnvejr undervejs, som dog lettede lidt efter Pyrenæerne. På grund af vejret, som fortsat vil være ustadig de næste 2-3 dage, opgav vi nogle besøg undervejs på Costa Brava kysten, og fortsatte til Blanes, som i øvrigt er Costa Brava kystens sydligste by, hvor velkomsten var et kraftigt tordenvejr.

Autocamperpladsen i Narbonne East.

Kort over Costa Brava kysten.

16-18. marts 2011

Efter et par dages regn, er solen atter tilbage, og vi er flyttet udenfor. Vejrmeldingen for weekenden lyder på sol fra en skyfri himmel og 18-20 grader, så de korte bukser er fundet frem.

Vi er blevet godt installeret på La Masia, og holder på en lille sidevej med 5 pladser, hvor vi flere gange har holdt, og under vores første ophold mødte et skotsk ægtepar (Sheila og Stan), som helst holder til på plads nr. 5.

Der holdt imidlertid et engelsk registreret køretøj, så det tænkte vi ikke nærmere over, men det viste sig, at par nr. 5 var Sheila og Stan, De har fået en ny autocamper, og da den er købt i England - selvom de bor i Skotland - så bliver den pr. automatik indregistreret på engelske plader.

Det var en behagelig overraskelse, da vi ellers ikke har kontakt med hinanden, men når vi mødes plejer vi at hygge os – og vi har da også allerede fået en fødselsdagsinvitation til på torsdag.

Turen herned var på 2.250 km., og med en gennemsnitshastighed på 78 km. kørte vi 9,1 km. på literen. Måske lige lidt nok, men med vinterdæk, fuld last og noget blæst undervejs, er det vidst ikke så ringe endda.  Motorvejsafgiften tværs over Frankrig blev kr. 825,00.

Skudmærket efter piratoverfaldet i efteråret er lappet, og snapseglassene udskiftet med nye lamper og glas, som nu er fastgjort indefra.
Om piraterne skrev vi, at de lignede sigøjnere, men senere har vi erfaret, at der skulle være tale om peruvianere, og der kan måske også være en vis lighed.
Skudsåret blev spartlet og forsynet med et ekstra logo, som på billedet er vist til venstre, så nu er vi klar til nye udfordringer.

Det nye logo der dækker skudsåret.

19-21. marts 2011

I weekenden har vi ikke rørt en finger, men kun siddet og daset ude i solen. Vi fik også lidt hjælp til madlavning fra pladsens restaurant. Søndag stod den på pizza, da vi havde besluttet at dreje parabolen over på Astra, hvor vi kl. 19 på EuroSport skulle følge Wozniacki’s finalekamp fra Indian Wells, og det gik jo som det skulle. 

Vi følger selvfølgelig også med i nyhederne, og ikke mindst efter at vi igen er draget i krig, og denne gang med hele Folketinget som fanebærer.

Den nye uge startede med, at vi mandag formiddag gik på ind på markedspladsen - som er ugedagen her - for besøg af de omrejsende markedsfolk, som sælger alt mellem himmel og jord.
På billedet ses deres varebiler, som holder i to rækker, og danner den kilometerlange forretningsgade.

Konen købte nogle elastikker og klemmer til at holde på håret. Det problem har jeg ikke, så jeg brugte mine ugepenge på et par nye sutsko.

Undervejs mødte vi et par af vores (nye) naboer, som inviterede på et lille glas senere på dagen, så måske vil der blive udvekslet erfaringer fra dagens marked.

På hjemvejen købte vi postkort og frimærker, og lagde også vejen forbi det lokale supermarked, så vi nu igen har friske forsyninger i både køleskab og fryser.

Markedspladsen for enden af Strandpromenaden i den gamle bydel.

22-23. marts 2011

Det går stille og roligt på vores lille vej (foto), og alt ånder fred og idyl. Vores naboer på plads nr. 1, er belgiere, og til den anden side er det Svejtsere, som begge er fransktalende, så det bliver ikke til så meget snak, men det hindrer ikke det gode naboskab. I øvrigt er vi alle stort set jævnaldrene her på pladsen, og hårfarven har også en vis lighed.

Et mindre problem er, at vore 5 pladser kun har en strømtilslutning på 5 amp., mens alle andre har 8 amp. Det var vi bekendt med, så om morgenen skal vi lige minde hinanden om, at varmeblæser og kaffemaskine ikke kan køre samtidig, uden at relæet falder ud. Skulle det ske, er ulykken nu ikke så stor, for efter et par minutter genindkobler relæet automatisk. Det eneste vi ikke kan bruge, er vores centralstøvsuger, som kræver 6 amp., så her må vi skifte over til vores egen strømforsyning, som nemt klarer den opgave.

Vi betaler med campingchecks (kort) en fast pris på kr. 115,- pr. døgn inkl. strøm, og vi er derfor helt fri for at bøvle med de forskellige landes gastilslutninger. Vi har 2 x 10 kg. flaskegas med hjemmefra, og det klarer vi os fint med.

I weekenden ankom et tysk par, som vi har mødt tidligere, og allerede har udvekslet erfaringer med, da vi også har fælles bekendte, som vil ankomme hertil senere på måneden.

Uden for vores vinduer, er der en parkeringsplads for de store køretøjer, som ikke kan komme ind på en normal 9 x 5 meter standardplads.

De holder måske lidt ustruktureret, men de fleste af dem er her kun i få dage, inden de starter jagten på en ny overnatningsmulighed - godt vi ikke er med på det hold.

Lige nu er her vel en 40-50 autocampere, og lidt under det halve antal campingvogne, som kommer fra mange lande, og ikke mindst fra de nordiske.

                     Nogle bliver her, flere kører videre, og andre er på vej hjem.

Vores lille "private" vej.

24-26. marts 2011

Hele torsdagen var vi til Stan’s 70 års fødselsdag, som blev fejret på vores yndlings frokostrestaurant, som han og Sheila i sin tid introducerede os til.

Efter en 4 retters menu med vin ad libitum, gik vi langs stranden hjem, hvor der blev budt på fødselsdagskage og skotsk hjemmebag. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det gør den sikkert også næste torsdag, når Sheila fylder 65. Senere på eftermiddagen mødte alle naboer og nogle genboer op til kage og champagne, så der blev kvidret lystigt på flere sprog, og vi havde en fornøjelig dag.

Inger er begyndt at ryge på en elektronisk cigaret, som hverken indeholder sodpartikler eller nikotin. Ved nattetid sætter hun den i stikkontakten, og næste morgen er den klar til en ny dag. Et par storrygende naboer er tydeligvis imponeret, og meget optaget af hvordan de kan anskaffe sig sådan en miljøvenlig sundheds skorsten.

Vi har en god internetforbindelse, når vi gør brug af den i dagtimerne. I aftentimerne kniber det mere, da flere forsøger at se deres hjemlands tv programmer på computeren, og det er forbindelsen ikke rigtig gearet til. Prisen for at være tilkoblet døgnet rundt er Euro 40 pr. måned.

Hvor meget tidligere end 7 solen står op, er vi ikke rigtig klar over, men vi ved at den går ned kl.18, og at der er mørkt kl. 19. Derfor ser vi frem til sommertid fra på søndag, hvor aftenerne bliver forlænget med en ekstra time.

Vores stambord på den foretrukne frokostrestaurant, hvor de lokale holder til.

27-28. marts 2011

Søndag eftermiddag var vi til spansk ”folkedans”, som vi har omtalt under tidligere besøg, og det foregår på den samme plads, hvor også mandagsmarkedet holder til. Her ligger også et utal af restauranter, som nu er på vej til at åbne efter vinterpausen.
For enden af pladsen ligger fiskeri og lystbådehavnen, som også medvirker til, at området de næste mange måneder vil være tilholdssted for et utal af turister fra nær og fjern.

Det lokale flag ligner lidt dannebrog, specielt når det blafrer i vinden. Vi mødte det første gang ved indgangen til lystbådehavnens restaurant, og troede et øjeblik at den var dansk. Det var den nu ikke, men derimod er både byens (flag) og sejlklubbens (vimpel) et symbol, som sammen med byens våbenskjold, er i rød hvide farver.

Rundt i byen er forberedelserne allerede i fuld gang, da butikker, restauranter, hoteller og campingpladser skal være klar til åbning 1. april, når den nye sæson starter op.

Der er også investeret i byfornyelse, og flere gader er blevet renoveret med ny flisebelægning og beplantning, som alt sammen er blevet rigtig flot.

Undervejs til byen mødte vi en stor flok unger fra en børnehave (foto), som holdt pause, og havde fundet madpakkerne frem. De hyggede sig gevaldigt, og både stemningen og støjniveauet var højt.

I weekenden har der været mange spanioler her på pladsen, som har klargjort deres fastligger pladser til den nye sæson. Det giver noget ekstra liv, når de er her, da det overvejende er familier med børn, som har valgt den fritids- og ferieform.

Vi fejrede selvfølgelig også søndagens overgang til sommertid, da det passer os meget bedre, at der nu er lyst til kl. 20.

En lang række af børn på strandtur.

29-31. marts 2011

Dagens tekst er lidt geografisk beskrivelse af Costa Brava kysten, som vi på sin vis befinder os i udkanten af. Som tidligere nævnt, er Blanes den sydligste by (se kort herover), men også den eneste rigtige by i den forstand, at den er en blanding af industri, fiskeri og turisme, og fungerer hele året.

Langs de stejle klipper mod nord, er der 6 km. til Lloret de Mar, og derfra nogenlunde samme afstand til Tossa de Mar, som sammen udgør Costa Brava kystens turistcentrum.

De følgende 25 km. langs kysten til Sant Felliu de Guixols, er en meget flot tur langs den vilde  klippekyst, og måske den mest fantastiske kyststrækning i Spanien. Herfra går turen videre ind i landet, da bjergene hindrer vejføring langs kysten mod nord.

Det var den rute vi ville have fulgt herned, men måske bliver der tid til det på hjemvejen.

Syd for Blanes, er klipperne udskiftet med 60 km. hvid sandstrand (El Maresme) ned over feriebyen Calella og videre til storbyen Barcelona.

Geografien her på pladsen er også ændret, da svejtserne er kørt videre, og tyskerne (Britta og Uli) er flyttet over på deres plads, så de sammen med deres schæferhund Pablo, er blevet vores nye naboer.

Onsdag var vi på bytur, og det lykkedes at finde en lille gave til morgendagens fødselar, samtidig med at vi fik foretaget nogle andre fornuftige indkøb. Hjemturen sluttede på vores lokale restaurant, hvor vi fik et velfortjent aftensmåltid.

Torsdag aften fejrede vi Sheila på hendes 65 års fødselsdag, hvor der bl.a. blev serveret skotske bøffer, og da solen også var med til bords, blev det en fornøjelig aften.

Den midterste del af Costa Brava kysten.

1-3. april 2011

I weekenden har der været campingtræf på pladsen, og i løbet af lørdagen ankom der omkring 100 campingvogne, hvoraf de to blev trukket af taxi’er. Vi har ikke undersøgt, om taxi folkene er her som campister, eller hyret til at trække campingvognene, eller måske har helt andre opgaver. Vi mener ikke, at have set den kombination før.

Alle deltagere er placeret i den modsatte ende af pladsen, men kørte lige forbi os, så derfor har vi kunnet følge deres ankomst.

Vores belgiske nabo, som vi desværre ikke rigtig kan tale med, er vist nok gammel cykelrytter (foto). Han foretager dagligt lange ture på sin 8 kg. tunge racer, men skal have en særlig tak, fordi han stillede sin værktøjskasse og sit håndelag til rådighed, da jeg stod og fumlede med en skruetrækker for at få lagt en ny slange i et cykeldæk. Det havde han tydeligvis prøvet før, og med det rigtige værktøj og de rigtige hænder, blev opgaven løst på få minutter.

Apropos Belgien, så har vi ombyttet vores TDC mobile bredbåndsforbindelse med en tilsvarende fra belgiske www.abroadband.com , som tilbyder mobilt internet til rejsebrug på tværs af 50 lande til euro 0,59/MB, hvilket i forhold til EU's standardpris på kr. 20/MB, er en besparelse på 78%. Forbindelsen har fungeret fortrinlig på turen herned, og har problemfrit koblet op på de store teleselskabers netværk.

Selvom vi lige nu er tilsluttet trådløst internet, er den mobile løsning uundværlig, og vi er derfor altid på udkig efter det mest fordelagtige tilbud, og ikke mindst glade for, at vi altid har en (ekstra) forbindelse ved hånden.

Siden sidst har vi mødt et par danske familier, som har været på overnatning, og nu er på vej hjem.

 

Vores cykelkyndige nabo.

4-6. april 2011

På vej mod byens centrum møder vi Sa Palomera klippen (foto), som ligger i strandkanten mellem den gamle bydel/havnen og byens 4 km.lange badestrand mod syd.

Det stenede forbjerg symboliserer starten på Costa Bravas vilde klippekyst mod nord.

Vi bor i den sydlige del, hvor de fleste feriehoteller og byens mange campingpladser er beliggende, og vores plads La Masia (stuehuset) ligger midt i bydelen, med 2 km. til centrum.

Dagene er gået med afslapning, og både varmen og dovenskaben har ramt os, men vi husker selvfølgelig den daglige motion.

En aften inviterede vi et par naboer på et glas vin, som pludselig udviklede sig til en større prøvesmagning, da en havde fundet et godt tilbud på kvalitetsvin (hvid, rosé og rød) i 2 liters dunke til en pris af euro 3,80 pr. dunk, som er tre gange så dyrt som almindelig dunkevin. Resultatet var så opløftende, at vi sluttede med lidt aftensmad i restauranten, da der uvist af hvilken årsag, var opstået en manglende interesse for madlavning.

Hvis vi havde savnet et glas ekstra kold vin under prøvesmagningen, så fik vi det på restauranten, hvor der altid serverer rødvin direkte fra køleskabet.

Mandag gik vi på markedet, og fik da også købt et par stykker tøj, en ny pande til grillen og en dørmåtte til indendørs brug, da den gamle har fået andre opgaver udenfor.

Tirsdag var der store vaskedag, og det var nemt klaret med en effektiv vaskemaskine og tørretumbler lige om hjørnet.
Vi har nu været her i 3 uger, og bliver her endnu 3 - inden vi påbegynder hjemturen.

   

Sa Palomera klippen set fra torvet/markedspladsen.

Mod syd - hvor vi bor i gaden bag det næstsidste højhus/hotel

7-9. april 2011

Det har nu vist sig, at den gode 2 liters vin, er fra Rioja, og sælges fra en Royal Canin forretning i nabolaget. I den ene ende af butikken står det ene vin anker efter det andet, og i den anden ende dyrefoderet. En spøjs blanding, men begge dele er jo fødevarer, og hvis man ved hvad man kommer efter, kan det vel ikke gå helt galt.                              

Fredag drog vi igen til vores favorit spisested, og denne gang for at fejre to ting. Dels at Sheila og Stand forlader os mandag morgen, og begiver sig til Avignon, inden turen går videre til Skotland. Og dels synes vi, at vores fælles nabo (Britta og Uli) har gjort sig fortjent til at blive inviteret med. Alt forløb planmæssigt, og vi var som sædvanlig de eneste turister på stedet.

Da vi kom retur lavede Britta og Uli en tysk løgtærte, og så var aftensmaden også reddet.

Når vi vandrer rundt i byen har vi efterhånden lært, at det ikke altid er lige populært at trykke på den ”grønne mand” ved fodgængerovergangen, da bilerne jo så skal stoppe op. Det er måske derfor spaniolerne - og vi andre - går over for rødt, og medvirker til en hurtigere afvikling af trafikken.

Men det kan også gå modsat, da vi en dag så en politikontrol midt i en rundkørsel, og her måtte bilisterne så have lidt mere tålmodighed.

Så, det man sætter til på gyngerne …

Vores hemmelige spisested.

10-12. april 2011

Efter en særdeles varm weekend og søndagsvalg til ”tinget” i Catalonien, som endnu engang omhandlede (mere) selvstændighed, har vi nu indrettet os på nye tider, da vi kun er to tilbage på vejen, efter at de andre nu er på vej hjem.

Så der blev vinket farvel – og ønsket god tur.

Der ankommer stadigvæk nye familier, men de fleste er på vej hjem efter vinteropholdet. Siden sidst er der ankommet to danske familier, som er placeret i den modsatte ende af pladsen, hvor to andre har været på overnatning, men nu også er på vej mod nord.

Inger har besøgt en lokal frisørsalon (foto), med et tilfredsstillende resultat, og syntes at det var den lille hundredekroneseddel værd. Fotografen har oven i købet været så heldig at komme med på billedet.

Vi har nu gået rundt i T-shirt, korte bukser og bare tæer i en måned, men det lader spaniolerne sig ikke påvirke af, de beholder stadig overtøjet på, selvom vi har op imod 25 grader.

Her bor også mange afrikanere, som stadig har en varm hue på, og 10-15 af dem er ansat her på campingpladsen, og kommer alle fra Gambia. Dagligt river og fejer de omkring vores pladser, og sørger i det hele taget for al udendørs vedligeholdelse. De har været her i flere år ligesom alt andet personale på pladsen, så det er en meget stabil arbejdskraft.

Mandagsmarkedet sprang vi over, da vi afventer at sommerkollektionen kommer på hylderne i næste uge.

Hos en af sydbyens damefrisører.

13-14. april 2011

Medens konen ser barnedåb på TV, er det vist på tide at sende en lille hilsen til vores kære børnebørn Idaline og Peter, som bor i Nuuk, hvor de fortsat har det meget koldt, og stadig har vintersport på programmet.

De har forlængst forladt trædemøllen, og er nu optaget af skolen og mange andre aktiviteter.

Idaline rejser snart på tur til Island med sin klasse, og Peters klasse har lignende planer til næste år.

Og så har jeg lige erfaret, at de kongelige tvillinger er blevet døbt Ivalo og Minik, så de i fremtiden både kan tiltales med et dansk, grønlandsk, fransk og australsk navn.

 

 

En trædemøllen kan også være en sjov oplevelse.

15-17. april 2011

Når vi går rundt i byens smalle gader - ikke kun i centrum - passerer vi hundredevis af små forretninger, som vi kendte det derhjemme for 50 år siden. Her er tobaksforretninger som kun sælger tobak, og aviskiosker der kun sælger aviser, og bageren med sit brød o.s.v.

Der er et utal af små købmandsforretninger og ikke mindst de 130 restauranter og barer, som er spredt rundt i gaderne, som små ”rottehuller” og tilholdssted for beboerne i lokalområdet.

Vores nabo inviterede i weekenden på jægersnitsel. Vi havde en aften omtalt vores ture langs Mosel floden, hvor vi flere gange har gjort ophold i den samme by, for at nyde den lokale restaurants sædvanlige gode og lækre jægersnitsel.

Vi beskrev oplevelsen for Britta og Uli, som gerne ville tage den udfordring op, og vi må sige, at det lykkedes til overmåde. Råvarerne havde de selvfølgelig med hjemmefra, og i deres store camper, har de plads til alt det udstyr, som vi andre skal bruge en større trailer for at have med.

I mellemtiden er der flyttet en dansk familie ind på vores vej (Kirsten og Jørgen), som vi begge kender fra tidligere ophold, og pludselig var vi 6 til bords, og havde nogle hyggelig timer sammen.

 

Jægersnitsel-party.

18-20. marts 2011

Vi har haft besøg af et tysk par, som holdt på pladsen overfor os, hvor fruen fik problemer med en tand, så vi næste formiddag måtte hjælpe hende med at finde vej til behandling hos vores (Ingers) tandlæge. De kom fra et 3 måneders ophold i Marokko, og fik så et par ekstra dage her. De var meget glade for hjælpen, og kom på afrejsedagen for at sige pænt farvel.

Da vi nu var inde i byens centrum, valgte vi at gå omkring det daglige frugt- og grøntsagsmarked (foto), som ligger i gaden bag pladsen med det store mandagsmarked, hvor vi også lagde vejen forbi og kunne konstatere, at sommertøjet nu endelig havde afløst vinterkollektionen.

Vi undersøgte det dog ikke nærmere, men gik på udkig efter nogle øreringe i sølv, da vejens damer havde afsøgt hinandens øreflipper for gamle huller. Det lykkedes at grave et par overgemte huller frem hos Inger, som der så skulle fyldes noget i. Og det lykkedes også, men vi måtte omkring en guldsmedeforretning, og dem er der for resten ret mange af i byen.

Og det er der også af frisører, hvor jeg i går satte mig tilrette til en (corte pelo - normal) klipning, hos min sædvanlige barberia. Det var nu assistenten der blev betroet opgaven, men han ligner sin mester, og tog de nødvendige pauser for at kunne følge nyhederne på det evigt kværnende fjernsyn, som både her og i byens restauranter, er en del af underholdningen hvad enten man kan li’ det eller ej.

Selvom klipningen kostede 7 euro, så takkede jeg nej til en omgang hårpomade, sprit, brilliantine, da jeg ihukom fluernes store interesse for min klipning i efteråret.

Den lange gade med "grønt" fra de lokale avlere.

21-23. april 2011.

Påsken er en spansk folkefest, festen over alle fester, og har ikke meget med dansk påsketradition at gøre. Her har man gennem århundreder fejret påsken med store optog og processioner (semana santa) over alt i landet.

Optogene bliver fulgt af orkestre, som spiller nogle særlige påskemelodier, eller trommeslagere der slår takten an. Deltagerne bærer nogle fantastiske kostumer, som oftest er kåber og spøgelsesagtige hætter, som vi normalt forbinder med ku klux klan, men som intet har med racisme at gøre.
Meningen med at maskere sig er alene, at henlede opmærksomheden på de tableuer med helgenfigurer, der bæres rundt i gaderne, og tager udgangspunkt i Jesus korsfæstelse og lidelseshistorie.

De rituelle vandringer i gaderne er en del af den spanske kultur, som ingen rigtig  forstår, hvis ikke man er vokset op med det. Optogene foregår dagligt i påskeugen, og kulminerer på søndag, når landets kirkeklokker kalder til middags-messe.

Vi har indtil videre ikke opsøgt ”folkefesten”, men fandt et billede til illustration af fænomenet.

I går fredag var vejret køligt, skyet og med regnbyger, men det blev heldigvis ikke så slemt som lovet. Men på grund af vejrliget trak vi alligevel ind i skurvognen, hvor vi bl.a. på spansk tv så ødelæggelserne efter gårsdagens skybrud i den sydligøstlige del af landet, men også de mange farvestrålende og imponerende påskeoptog fra forskellige landsdele.

 

Hætter og kåber kan også være i andre farvenuancer.

24-25. april 2011

I morgen tidlig forlader vi Spanien efter et 6 ugers ophold, og kører mod Frankrig.

Efter regnen fik vi vasket bilen lidt, som var blevet noget støvet mens vi har været her, og i dag står den på oprydning, vask og klargøring til den videre færd.

Vi har godt set i den danske tv avis, at vejrprofeterne har fremhævet det fine danske påskevej, og det regnfulde spanske. Men fakta er, at vi har haft fint vejr de sidste dage, og om end det har luftet lidt, har der været masser af mennesker på stranden.

Søndag tog vi afsked med vores tyske venner med en (udendørs) påskefrokost. Vi havde lidt dansk sild, leverpostej og frikadeller i gemmerne, og ikke mindst remoulade, som både tyskerne og englænderne er meget begejstret for.

Næste gang vi mødes - som er aftalt til februar/marts næste år - har vi stillet dem i udsigt, at vi vil åbne en remouladeforretning, da ingen tilsyneladende kender dette fortrinlige danske produkt.

I de kommende dage, vil vi køre over verdens højeste bro til det franske højland ”Massif Central”, som vist på kortet.

 

 

Ruten gennem Frankrig.

26-27. april 2011

Da vi lettede anker her til morgen, havde vores kære naboer også besluttet at køre videre. Som de så smukt sagde det, at når vi rejste, så ville de ikke sidde alene tilbage. Uagtet at vi begge vendte næsen mod Frankrig, så skiltes vore veje for denne gang.

Vi fulgte den spanske kyst mod nord, som tidligere omtalt, og efter Pyrenæerne fulgte vi kysten i fransk blæsevejr til Perpignan, og derfra videre af den slagne landevej til Narbonne, hvor vi igen overnattede på autocamperpladsen ”Narbonne Øst”.

Efter en forblæst nat gik turen næste dag videre ad motorvej A9 mod Montpelliere, hvor vi ved Beziers blæste videre på A75 mod byen Millau, som har lagt navn til verdens højeste bro ”Millau Viaduct”, der med sine 343 meter er 19 m. højere end Eiffeltårnet , og hvor den kørende trafik foregår i 270 m. højde over floden Tarn. Et imponerende bygningsværk (foto), som blev indviet i juli 2007.

Men inden vi nåede så langt, havde vi en ubeskrivelig flot tur gennem et bjergrigt område til højdedraget ”Massif Central”, som er skabt af vulkanudbrud for 20 mill. år siden.
Vi kørte de første 150 km. i 7-800 m. højde, og efter passage af ”Millau Viaducten” kørte vi en lignende etape, men nu i en højde på 1.000 m. og derover, inden vi slutter dagen på et slot ”Chateau Grange Fort”, som er en charmerende gammel borg med kanonstillinger, og nu også campingplads, som ligger ca. 30 km. syd for hovedbyen Clermont-Ferrand, som vi besøger i morgen.

Verdens højeste bro har gennemsigtige læskærme i siderne, så vi ikke blæser af banen.

28-29. april 2011

Vi vågnede op til et køligt og diset vejr, og måtte have ild i kakkelovnen fra morgenstunden - og vi fortsatte med at have varme på det meste af dagen.

Hovedstaden Clermonte-Ferrand er både en universitets- og domkirkeby, og har ca. 150.000 indbyggere. Byen er nok mest kendt som Michelin’s hjemby, da det var her de to brødre i 1889 startede fabrikationen af det kendte dæk.

Vi skulle ellers have været ude på vulkaner, men det blev afblæst på grund af tåge. Centralmassivet er skabt af ca. 80 vulkaner, og selvom vi kørte tæt forbi den højeste ”Puy de Sancy” der er 1.885 meter, kunne vi ikke få øje på den, og opgav derfor turen. Man kan komme op på toppen, ikke i autocamper, men på gå-ben eller med en taxi. Udsigten skulle være formidabel, men det blev desværre ikke denne gang. Det kunne have været sjovt, at stå på toppen af den gamle skorsten.

Efter byen Vichy begyndte det at øsregne, og tågen blev endnu tættere og plagede os de næste 100 kilometer på N80 tværs over landet til Beaune ved A6, hvor vi har overnattet flere gange.

Men vi ombestemte os, og kørte yderligere 100 kilometer til lidt før byen Langres, hvor vi blev indkvarteret til 15 euro inkl. en baguette. Og her brød solen endelig frem, og vi kunne sidde udenfor et par timer.

Efter en god nats søvn startede vi den nye dag med friskbagt brød, troede vi, men baguetten var sejt og ligeså kedelig som resten af pladsen, så det var den anbefaling. Dertil kom at vejret var overskyet og regnfuldt, men blev bedre da vi nærmede os Luxembourg, og helt fint da vi slog lejr ved Mosel floden.

Clermont-Ferrand med den store flotte domkirke midt i billedet.

30. april - 1. maj 2011

Vi skylder nok lige at fortælle, at vi overnattede på en kendt autocamperplads (7,5 euro inkl. el) i byen Sankt Aldegun (foto), og det var her vi for år tilbage stiftede bekendtskab med den meget omtalte jægersnitsel, og naturligvis var det også aftenens menu.

Forinden havde vi siddet ved floden og nydt udsigten, og fået vores sædvanlige ankomstsæt bestående af øl og fernet-branca, og samtidig fik vi en sludder med vores hollandske naboer.

I morges lidt i otte dyttede bageren, og holdt udenfor med åben bagagerumsklap, så vi kunne vælge dagens morgenbrød.

Da det var overstået begav vi os af sted langs floden, inden vi kørte op på motorvejen til Koblenz, og videre op over Kassel bakker til Göttingen, hvor vi nu sidder på en kendt autocamperplads (9 euro inkl. el), som vi også har omtalt tidligere, og det gælder også restauranten, som endnu engang måtte finde sig i vores besøg.

Vi vil fejre afslutningen på turen (5.000 km.), da vi i løbet af dagen i morgen atter er på dansk grund.

Aldegun: Her bor vi med en flot udsigt til aktiviteterne på floden.

Autocamperpladser/Stellplatzer

En oversigt over de 92 autocamperpladser langs Mosel floden, hvilket er næsten en pr. kilometer.

Göttingen

Her tilbringer vi den sidste nat.