PORTUGAL 2015

Kort over den planlagte rute.

Vi har tidligere besøgt byerne mærket med rødt.

Planlægning er ikke vores stærkeste side, men vi vil starte med at køre ned langs den spanske Middelhavskyst til området omkring Alicante.

Herfra vil vi nok køre videre langs den spanske sydkyst, og har foreløbig en ide om at tage en tur omkring Algarve i Portugal, som vi sidst besøgte i 2009.

Turen afsluttes primo maj.

 

Byen Piesport ved Mosel - og med vinmarkerne på de stejle bjergskråninger.

Vintervejen mod Spanien.

25. feb. 2015

Ved middagstid kørte vi ind i Spanien, og tager nu et par slap af dage i Blanes, inden vi på fredag fortsætter ned langs kysten.

Efter at camperen var trukket ud af vinterhiet, og blev klargjort til turen, havde vi igen besøg af en mus. Vi havde lagt en 3 ltr. rødvin i pap ned i et magasin, som musen bed hul på, og da noget af indholdet løb ud over gulvet var den afsløret.

Vi fik opsat en musefælde, og nogle husker måske vores musebesøg på turen i efteråret, hvor musen gang på gang fiskede madingen ud af fælden, så vi til sidst måtte binde et elastik omkring kødet.

Det samme gjorde vi denne gang, men musen bed elastikken over, og har formentlig fået en alvorlig forskrækkelse over at vi er begyndt at skyde med elastikker, og siden har vi ikke set den.

Det glæder os, for nu ved vi, at musen ikke bare kan komme ind - men også kan finde ud igen. 

Vi startede hjemmefra i regn og slud, og det forfulgte os ned gennem Tyskland, men på vores 2. overnatningssted i Piesport(er) ved Mosel floden var der flot vejr og solen skinnede.

Næste morgen var landskabet dækket af sne, og vi mødte flere sneplove på turen videre gennem Luxemburg og ind i Frankrig, hvor regnen tog over indtil vi nåede Sydfrankrig.

Da vi passerede skiltet ”Porten til solen” begyndte solen at skinne, men det blæste en halv pelikan på den lange tur til Pyrenæerne, men det har vi oplevet tidligere.

 

Bag de 2 "højhuse" holder vi på vores sædvanlige plads i hjørnet, og den vender vi tilbage til i april.

Blanes - uden et eneste solstrejf.

28. feb. 2015

Vi har nu forladt Blanes, hvor solen helt udeblev, og der var 12-15 grader.

Bilen fik en velfortjent vask, og vi fik provianteret og blev sommerklippet, og er nu klar til at køre det spanske forår i møde.

Første stop med overnatning var hos tyske Spätzle Fritz i San Rafael (N40 34.507 - E000 23.605), som er ca. 100 km. syd for Taragona. Restauranten ligger på landet omgivet af mega store appelsinplantager.

Der serveres god mad i store portioner, så i stedet for den kendte store snitzel, valgt vi en Gordon Blue, som vi mente måtte være noget mindre, men der tog vi fejl. Vi fik halvdelen med i stanniol, og havde så til yderligere en gang aftensmad.

Herfra gik turen videre mod syd, hvor vi forlod motorvejen ved Alicante, og kørte videre ned af N332 for at finde en tankstation i en mindre by, hvor vi kunne få fyldt en gasflaske, da det ikke er muligt på motorvejen.

Det lykkedes dog først efter 3 forsøg, da der var forskellige problemer med gasstanderne.

Vi er nu kommet godt 700 km. længere sydpå, og er landet på La Manga, som er det sydligste punkt på Costa Blanca kysten (se kort).

Her skinner solen fra en skyfri himmel, og temperaturen er +20 grader, og her vil vi nu prøve at vende os til sol og varme - og bliver måske et par uger.

Her bor vi til venstre med næsen stukket lidt frem.

4. marts 2015

Vi nyder tilværelsen her på La Mange, og da det er 6. gang vi er her, har vi tidligere fortalt om stedet, så det gør vi ikke meget ud af denne gang, da alt er ved det gamle. Se beskrivelse fra vores besøg i 2010.

Vi bor traditionen tro på en af de gode pladser i ”højhuskvarteret”, som er helt fri for høje træer, så vi har sol fra morgen til aften.

Her er specielt mange englændere, og det er vores naboer også. De fleste bor her hele vinteren, men det har forlydt, at vinteren har været ekstra kold, og at solen faktisk først er ankommet sammen med os - så nu håber vi det holder.

Caravaning La Manga er en kæmpe plads - på det nærmeste en hel by - med restaurant /selskabslokaler, supermarked, slagter og bager. Her er flere sportsbaner med mange aktiviteter, så dagligdagen kan bruges efter ønske.

Vi bor i bugten til den 16 km. lange La Manga tange, som er fyldt med feriehoteller, restauranter og butikker, men meget er lukket i vintermånederne. Der er 20 km. til storbyen Cartagena, så her er i det hele taget masser at kigge på.

Vi har allerede truffet kendte mennesker, og det kommer vi tilbage til.

Stranden og bugten mod den lange "La Manga" tange.

Pladsens restaurant med discotek på 1. sal.

8. marts 2015

De lange bukser og de uldne sokker er nu hængt på bøjle, sommertøjet er fundet frem, og der meldes om sol så langt øjet rækker. Her er dog lidt køligt om aftenen, og hen på morgenstunden må vi have lidt varme på, inden solen tager over ved 9 tiden.

Området er ideelt til både trave og cykelture, og hvis man vælger en tur rundt i bugten, er der rigelig med vandingssteder og butikker. Vi besøgte et apotek i går, da vi havde glemt noget receptpligtig medicin der hjemme, men det klares her i almindelig håndkøb.

Vi har selvfølgelig allerede besøgt pladsens restaurant, hvor der serveres en 3-retters menu inklusiv vin til 11 euro pr. person. Oven på restauranten er der for resten et discotek, men de må denne gang klare sig uden vores besøg.

Der er også undervisning i Linedans, men det er primært kvinderne der dyrker den sport, mens mændene mere er til tennis og petanque.

Vi trasker nogle gode ture langs vandet, og så kan vi holde ud at sidde lidt igen.

Strandpromenaden i bugten med udsyn til campingpladsen/restauranten bag palmerne ude til højre.

Her hænger hunden til tørre efter vask.

12. marts 2015

Vi har for det meste talt om mennesker, når vi har været på farten, og ikke så meget om de dyr vi møder på vores vej. Vi har dog tidligere omtalt en kat og et par mus, men menneskets bedste ven har vi helt forbigået, selvom vi faktisk møder mange søde og artige hunde, men også nogle grimme og uartige, og så er der dem der bare gør og gør.

Udenfor campingpladsen er der et stort øde område, hvor hundene kan blive luftet, og få lejlighed til at gå på jagt, eller løbe om kap med nogle spanske smådyr.

Udover en lægeklinik med en begrænset åbningstid, er her også en dyrlæge, som kan modtage sine patienter i sin rullende klinik, som er en stor kassevogn hvor både små og store hunde kan blive tilset og behandlet.

Her er også en speciel vaskemaskine til hundevask, hvor der kan vælges mellem forskellige vaskeprogrammer, så et hundeliv her på La Manga er ikke så ringe endda.

Her er maskinen til hundevask, hvor der kan vælges mellem 3 programmer til 5 euro for 12 minutter.

En lille hyggestund med Susanne og Jørn.

15. marts 2015

Vi har haft et dejligt ophold her på La Manga, hvor temperaturen har været helt oppe og runde 28 grader, men er blevet mere normal igen i løbet af weekenden.

Der er flere danskere her, og nogle har vi mødt flere gange tidligere, der i blandt Susanne og Jørn, som har lagt vejen forbi i weekenden, inden de fortsætter deres tur i morgen.

Den første gang vi mødte dem fandt de på at videregive vores hjemmeside til familien, så de kunne få et indtryk af det område de befandt sig i. Det syntes vi var en sjov ide, indtil de et par dage senere bankede på døren og meddelte, at familien rykker for nyt!

Vi kører også videre i morgen tidlig, og vil følge kysten ned til Almeria, hvor vi vil tage ophold et par dage, inden turen går videre mod vest.

Flot natur omkring Almeria - og indgangen til Andalusien.

Lystbådehavnen med plastikovertræk i baggrunden.

18. marts 2015

Vi havde en flot tur til Almeria, som går gennem et anderledes og særpræget landskab, og  undervejs passerede vi grænsen mellem appelsinland og tomatland. Hele landsdelen er stort set overdækket med plastik, hvor de flotte røde tomater produceres.

Da vi tidligere har været i området, og da autocamperpladsen i Almeria er på en tankstation i yderområde, valgte vi at køre videre til byen Almerimar.

Her bor vi på en meget fin plads i en kæmpe lystbådehavn (N36 41.820 - W002 47.637), som er fyldt med en masse flotte skuder, så der er virkelig noget at kigge på.

Stemning er god, og her er mellem 30 og 40 autocampere linet op på molen, hvoraf en enkelt er fra Vestjylland, og havde gjort brug af pladsen flere gange.

Den store autocamperplads i La Calas de Mijas.

Kort over sydkysten.

20. marts 2015

Vi er nu kørt videre til solkysten (Costa del Sol), og har fået en ordentlig omgang regn undervejs. Vi havde aftalt at mødes med Lene og Gert, som bor her i Sydspanien, men også nyder at køre rundt i deres camper ”El vagabundo”, og har lige været nogle uger i Portugal, som vi nu er på vej til.

Mødestedet var en stor autocamperplads i byen La Calas de Mijas (N36 30.296 - W004 40.979), som ligger ved A7 nogle kilometer udenfor Fuengirola på vej mod Marbella.

Opholdet er gratis, og der er plads til et par hundrede køretøjer, så der vil altid være mulighed for en overnatning. Der er ingen strøm, men mulighed for vand og tømning. I forbindelse med pladsen er der et offentligt parkeringsområde, som om onsdagen er markedsplads.

Da vi tog afsked med Lene og Gert, og kørte i hver sin retning, var vi så heldige at låne et taletidskort til brug i Portugal, som vi skal have fyldt nogle timer på, så vi kan komme på internettet, og måske se lidt dansk tv.

Lige nu har vi gjort holdt i Tarifa på Spaniens og Europas sydligste punk (El mas meridional de Europa), hvor vi opholder os på Rio Jara, som er en hyggelig campingplads med en særpræget spansk byggestil og mange kreative udsmykninger.

Vi har været her før, og fik lyst til at gense stedet med udsigt til det afrikanske kontinent, inden vi i morgen tidlig fortsætter turen mod Portugal.

Campingpladsens facilitetsbygning.

Indgang til bad og toiletter.

Udgang til stranden.

Køerne på udflugt i sumpen.

Her bor vi i regnvejret.

Kort over Algarve.

22. marts 2015

Vi har nu passeret grænsefloden Rio Guadiana og kørt ind i Portugal, hvor man skal være opmærksom på, at der nu skal købes billet for at køre på de portugisiske motorveje, og det er ved grænseovergangen beslutningen skal tages - ellers falder hammeren.

Efter billetautomaten tog vi den første afkørsel mod byen Vila Real de Santo António, da vi ikke skal bruge motorvejene, men køre rundt på Algarve kystens mindre veje.

I den forgangne uge har det regnet 2 gange: Første gang i 3 dage og anden gang i 4 dage, så nu har spaniolerne vidst fået den regn, de ind imellem må vente på i månedsvis.

 Vila Real de Santo António er en hyggelig by, som ligger ved flodens udmunding, og hvor vi opholder os på havnens autocamperplads (N37 11.961 - W007 24.896) til den formidable pris af 4,5 euro pr. dag.

 

Flodens udmunding er reservat for mange havfugle, så som gråænder, klyder, flamingoer og storke.
På billedet er Portugal til venstre og Spanien til højre for floden.

Byens torv midt på gågaden, som viser kirken til venstre og rådhuset til højre.

Udsigt til Spanien på den anden side af floden.

25. marts 2015

Da vi kørte ind i Portugal tænkte vi ikke på tidsforskellen, og blev heller ikke gjort opmærksom på det, så derfor undrede vi os over, at butikkerne ikke overholdt åbningstiderne, men det var altså os, der var en time for tidligt på færde. Ved nærmere eftertanke gik det vidst også galt, da vi var her sidst.

I weekenden stod vores TV af, så mandag indledte vi jagten på et nyt, og det lykkedes da også at finde det nyeste 22” Samsung til kr. 1.650 i en butik, som skiltede med at være specialister i elektriske artikler.

I den samme gade fik vi fyldt på det lånte 4G betalingskort, og der var hurtigt ekspedition hos Portugals største teleselskab MEO. Prisen for 1 time er 1 euro, og man køber det antal timer man ønsker, og kan tilkoble alle de maskiner man råder over, da det kun er tiden og ikke forbruget der tæller.

Selvom vi er 4.000 km. hjemmefra, er det gået nemt med at få ordnet tingene. Der er kort vej til byens forretninger og restauranter, og bageren kommer trofast dyttende ind på pladsen hver morgen, men måske er der lidt for mange grønthandlere, der dagen lang går rundt imellem bilerne for at sælge jordbær og appelsiner.

Solen er på vej tilbage, så i morgen kører vi længere mod vest.

En del af "Ria Formosa" området.

Museums-katedralen.

28. marts 2015

På vej mod vest kom vi til Algarves største by Faro, som både er hovedstad og universitetsby, og har omkring 50.000 indbyggere.

I 1100 tallet var Algarve et separat kongerige i kongeriget Portugal, og som i Spanien har maurerne også været her, men blev fordrevet i 1300 tallet.

Byen bærer tydelig præg af de skiftende tider, og den gamle bydel er da også omgivet af romerske mure fra 900 årene, og en katedral og et kloster er omdannet til museum, hvor man kan opleve historien om den arabiske besættelse.

Det særlige ved byen er området ”Ria Formosa” lagunen, som er et system af øer og kanaler, der beskytter lagunens økosystem fra Atlanterhavet. Området har en udstrækning på 60 km. langs kysten, og store dele er reservat op opholdssted for utallige fuglearter.

Vi fortsætter turen mod vest.

Camping Turiscampo har flotte og moderne bygninger. Fra venstre restaurant, reception og supermarked.

Pool-området og restaurant.

1. april 2015

Et uheld kommer sjældent alene, og denne gang er det vores strømforsyning (Brændselscelle) der er stået af, så nu må solcellerne alene overtage ladefunktionen, når vi ind imellem vil være uafhængig af ekstern strøm. Maskineriet lyder ellers helt normalt, men den lader ikke på vores forbrugsbatteri, og er derfor ude af drift på resten af turen.

Lige nu opholder vi os på Camping Turiscampo lidt uden for byen Lagos, og her er alt hvad vi har brug for, og ikke mindst strøm. Vi har talt med en enkelt dansker her på pladsen, men er bekendt med, at her er et par stykker mere, men ellers er vi omgivet af hyggelige mennesker fra forskellige lande, hvoraf flere har været her hele vinteren.

Lagos er kendt for sine mange turist-venlige badestrande, og var tilbage i det 15. og 16. århundrede udgangspunkt for maritime udforskninger og kortlægning af bl.a. de afrikanske og asiatiske kyster. Men allerede i det 14. århundrede fandt Vasco da Gama søvejen til Indien, så Portugals mange dygtige søfolk og opdagelsesrejsende har stolte traditioner.

I morgen kører vi ud på den sidste etape mod vest - til den barske vestkyst.

Badestrandene omkring Lagos.

Det vestligste punkt.

4. april 2015

Så nåede vi det vestligste punkt i Portugal ” Farol do Cabo de São Vicente”, hvor klipperne stiger næsten lodret fra Atlanterhavet til en højde på 75 meter, og på toppen står fyrtårnet, hvor der dagligt er åbent mellem 9-17. På det sydligste punkt (Ponta de Sagres) ligger et velbevaret gammelt militærfort, som kan dateres tilbage til 700 årene.

Det er vel nok det mest barske naturområde på Algarve kysten, og helt ude i udkants Europa.

Og så til dagens problem, som er vrøvl med gasinstallationen (DuoControl), hvor omskifteren til vores påfyldningsflaske ikke ville åbne for gassen. Vores almindelige gasflaske er kørt tør, og vi har brug for gas til køleskab, ovn, varm vand og varme.

Vi kørte derfor tilbage til midten af Algarve området, hvor vi havde hørt om et aut. Camper Service firma i byen Loule (N37.1022 - W008.0695). De kan klare alle opgaver, og efter at de også havde trykket nogle gange på den defekte omskifter, så virkede den pludselig igen - og derved blev det - da der ikke mere skal skiftes mellem gasflaskerne på turen.

Den meget” trykken” var naturligvis gratis, ligesom vi også blev anbefalet  at blive holdende og brænde lidt gas af, så vi var på den sikre side, inden vi begav os ud i påsketrafikken.

Cape St Vincent fyrtårn.

Broen over floden mellem Portugal og Spanien.

7. april 2015

Vi har nu forladt Portugal, og er tilbage på den spanske østkyst, hvor vi lige nu opholder os syd for Alicante på ”La Marina” (N38 07.251 - W000 39.620), som er en autocamperplads i byen San Fulgencio, som igen er lidt syd for Santa Pola.

Prisen er 12 euro inkl. strøm og internet, og det er lige præcis hvad vi har brug for.

Stedets vaskemaskine og tørretumbler har vi allerede okkuperet, så uanset tekniske problemer lægger vi vægt på at være pæne i tøjet.

Byen har mange indkøbsmuligheder lige uden for pladsen.

Når vi har vendt næsen mod nord, er det ikke fordi vi har taget flugten fra Portugal, selvom vi i påsken blev hjemsøgt af det 4. uheld i landet, og det vil vi selvfølgelig gerne have sat en stopper for.

Denne gang er det vores inverter/omformer der er stået af, så nu er det slut med at omveksle fra 12 til 230v, og også slut med at se TV og bruge/oplade vores mange større og mindre elektriske apparater, hvis ikke vi har adgang til strøm ude fra.

Om det er alderen på udstyret, eller de halvdårlige veje vi har raslet rundt på i Portugal, der er skyld i problemerne, må foreløbig stå hen i det uvisse.

Men vi er blevet opmærksom på, at teltfolket tilsyneladende ingen problemer har, men os der har vænnet os til at tingene skal fungere som derhjemme, er sat delvis ud af spillet når teknikken svigter.

Måske skulle vi overveje et to-mands telt.

9. april 2015

Vi havde en ret frisk vind på turen gennem den sydlige del af Spanien, og specielt i nattetimerne vuggede vi til nogle kraftige vindpust.

Efter en overnatning på La Marina løjede vinden lidt af, og vi fortsatte op af N332 og senere N340 indtil vores næste spise og overnatningssted hos Spätzle Fritz i San Rafael. Denne gang fik vi stegt lever og spaghetti, og der var som sædvanlig rigeligt på tallerknerne.

Her til morgen fortsatte vi mod nord, og skulle egentlig have gjort holdt i Blanes, men på grund af sygdom i familien, er vi nu fortsat mod Danmark.

Vi følger samme vej som på udturen - og slutter for denne gang.