Indkørslen til campingpladsen.

RHINEN 2011

Campingplads uden afmærkning af pladser.

1–6. sept. 2011

På vej mod Alsace besluttede vi at besøge Rüdesheim, som vi ved er mange danskeres foretrukne feriested, men er forbigået vores opmærksomhed, så nu skal det være.

Der var plads til os på Camping am Rhein, hvor vi har fået en solrig plads med udsigt til Rhinen, og de mange vinmarker på skråningerne i baglandet.

Termometret står på 30 grader, så vi forbereder os på en lun aften uden døre.

I morgen vil vi vandre langs floden til byens centrum, hvortil der er en kort afstand, så vi ser frem til en spændende ophold i Rüdesheim.

Byens centrum.

Fredag fik vi besøg af et nordjysk par, som medbragte en 3. liters Deutscher Federweiser vin, som vi lige skulle smage, da de skulle køre hjem næste dag.

Den ”hvide fjer” er lavet af hvidvin og presset druesaft, og smager mest som juice. Gæringen starter når dunken åbnes, og da det skete for nogle dage side – skulle stadset drikkes nu.

Det faldt ikke i vores smag, men det sælges overalt i byen, så nogen må kunne li’ det.

Udover Riesling kvalitetsvin, er det også her man producerer den ligeså kendt brændevin (Brandy) ”Asbach Uralt”, som indgår i Rüdesheimer kaffe, som er en afart af irsk kaffe.

I centrum af byen er der også en svævebane, som i lav højde fører passagererne ud over vinmarkerne og op til et udsigtspunkt.

Da vi lørdag aften gik langs floden, oplevede vi et kæmpe fyrværkeri ovre i Bingen, som er byen lige overfor Rüdesheim, og som vi nok havde mest fornøjelse af.

Vi gik også forbi flere store krydstogtskibe, hvor de mange gæster morede sig, såvel på land som om bord på skibene.

Jo, livet ved floderne er en spændende oplevelse.

Udsigt over Rüdesheim fra svævebanen.

Indgang til hyggelige Drosselgasse.

Rüdesheim er en charmerende gammel by med ca.10.000 indbyggere, og præget af beliggenheden ved floden. Udover vinproduktion er det en udpræget turistby, og mange danskere valfarter hertil.

Selv ejeren (Ollie) af campingpladsen har lærd sig dansk, og skilter oven i købet med priserne på dansk, så han må sætte pris på os.

Byens berømte gade eller gyde Drosselgasse er knap150 meter lange og 3 meter bred, og fyldt med ølstuer, restauranter og små souvenirbutikker.

Krydstogtskibe fra henholdsvis Basel og Rotterdam.

 

I flere byer langs Rhinen arrangeres ”Rhinen i flammer”, som samler masser at mennesker til et imponerende festfyrværkeri, som primært skal opleves fra en af de mange turbåde, men kan selvfølgelig også ses fra land.

Det sidste arrangement i år er senere i september, og foregår et par timers sejlads fra Rüdesheim, hvor fyrværkeriet udgår fra de gamle borge, som er beliggende langs floden.

Svævebanen.

Udsigt fra svævebanen endestation.

Restaurant Römer Stube.

Vores turen med svævebanen foregik i ca. 25 m højde, og udover en imponerende udsigt får man et flot view ud over vinmarkerne, hvorfra man også kan følge vinhøsten i oktober.

På toppen er der placeret et stort men mindre kønt mindesmærke, som kejser Wilhelm har rejst til minde om Bismarck, og åbenbart også bestemt at det skulle stå i Rüdesheim. Det er pt. afdækket p.g.a renovering.

Byens restauranter serverer snitzler i alle varianter, og det har vi også har ladet os friste af, og hvorfor så ikke vælge en restaurant med et navn, der er til at huske!

Byens vinmuseum med masser af vinstokke omkring bygningen.

Rüdesheim Slot - klokketårn med figurer.

Portvin bag jerngitter.

 

Selvfølgelig besøgte vi også Rüdesheim Slot, som er en restaurant med gårdhave ud til Drosselgasse, og med et klokketårn der spiller en gang i timen, samtidig med at nogle figurer viser sig i en åbning midt på tårnet.
I en anden åbning bag et jerngitter står der en flaske Portvin Vintage 1897, som vidst er en udmærket årgang, hvis den ellers er til at få fat i!

 

De smalle hyggelige gader.

Færgeoverfart til Bingen.

 

Der er 2 fæger i pendulfart uden tidsbestilling - billetterne købes ombord.

Vi forlod Rüdesheim med færgen, som på få minutter sejlede os over til Bingen på den anden side, hvorfra vi hurtigt kunne køre videre mod syd.