SPANIEN 2016

Den lige vej til sol og varme.

 

 

 

3 - 6. sept. 2016.

Vi har haft efterårsvejr siden vi kørte hjemmefra, og har sejlet af sted i regn og blæst, indtil vi i eftermiddag mødte solen og varmen (+32 gr.) i Sydfrankrig.

Autocamperpladsen beliggende langs floden

 

Undervejs overnattede vi på de sædvanlige pladser i Tyskland (Göttingen og Mosel) og i Frankrig (Beaune og Narbonne).

Ved Mosel floden fandt vi en ukendt autocamperplads i byen Wintrich, hvor der er plads til 90 større og mindre fartøjer.

Navn og adresse:

Mosel Stellplatz Wintrich (N 49 53.067 - E 006.56.899)

Prisen pr. døgn er 9 euro inkl. strøm og internet.

Fra i morgen satser vi på at sommeren er tilbage, og vi forlader Narbonne og Frankrig, for at finder en ny havn på den nordlige del af Costa Brava kysten…

 

 

 

 

 

                        

Fra pladsen er der udsigt til byens stoppested for flodbusser - og et sluseanlæg – hvor flodbåden Viking Odin er på vej igennem.

--- Kort over Costa Brava kysten ---

9. sept. 2016 

Vi er nu installeret på Costa Brava kysten - en rigtig turistkedel - og befinder os godt i Roses (Spaniens Rose), som ligger smukt ved det blå Middelhav, og er en typisk spansk ferieby med ca. 20.000 indbyggere, og et utal af turister på de mange hoteller og campingpladser.

Roses ligger i en lang bugt med masser af sandstrand, og med høje bjerge i begge ender - og en spændende historie.

Først når vi når ned til Blanes, som er den sydligste by på Coata Brava kysten, er der atter lavland  og masser af sandstrand.

Undervejs tog vi et kort ophold i nabobyen Figueres, som er hjemby for den berømte maler Salvador Dali.

Han levede fra 1904 til 1988, og medvirkede selv til indretningen af Dali-Museet i byens gamle teater, og ved sin død testamenterede han sine mange værker til den spanske stat. 

Vi besøgte museet i 2010, og beundrede den gale mand’s mange skøre kunstværker, men valgte at springe over denne gang, da parkering i byen er ret problematisk, og der er sikkert heller ikke sket de store ændringer… 

Da vi besøgte Roses for 2 år siden - under en tur til Sydfrankrig - hørte vi om byen Empuriabrava, også kaldet Spaniens Venedig, besluttede vi at vende tilbage, og den historie kommer vi tilbage til, men indtil da holder vi en ekstra lang weekend.

 

 

En af udsmykningerne på Dali-Museet - der rummer 1500 surrealistiske kunstværker.

Byen ligger i et tidligere sumpområde, og kan skelnes ude i horisonten.

12. sept. 2016

Lige nu nyder vi sol og varme (+30), og har ikke meget lyst til at flytte teltpælene, så vi bliver i Roses nogle dage endnu.

Pyrenæerne har været tilholdssted for de første mennesker i Europa, og hulemalerier fortæller om disse stenalder-mennesker, som senere blev kaldt iberere, og har efterladt en spændende historie, som også Roses er præget af.

Sidst vi var her travede vi mange ture på den flere kilometer lange Strandpromenade (Paseo), og også ud til den yderste ende mod syd, hvor byen slutter ved floden.

Ovre på den anden side af kanalen, havde vi bemærket det golde ørkenagtige landskab og tænke, at her endte byen, og så er den ikke længere - men der ovre ligger byen Empuriabrava.

Strandpromenaden går hele vejen rundt i bugten, og starter ude på pynten i bydelen på bjergskråningen, hvor en gammel borg er beliggende.

Den sydlige del af stranden med hundredevis af badende og solhungrende turister.

I syd savner de regn - men her under Pyrenærenes tag er der rigeligt.

14. sept. 2016

Vi har i den seneste uge haft et varmt og trykkende vejr, som ogå Danmark har mærket, men i nat blev trykket mindsket hos os, da vi fik et så voldsomt tordenvejr, at jorden rystede under os.

Da den nye dag gryede, og regnen stilnede af forlod vi Roses, og kørte den korte vej til Empuriabrava, hvor vi nu har slået os ned på en af byens 3 campingpladser.

Der var for resten også 3 campingpladser på rad og række i Roses, men der er ingen registrerede autocamperpladser i området.

Vi befinder os nu i naturparken ”Aiguamolls de l' Empordà”, og den største beboede Marina i Europa, og det glæder vi os til at fortælle mere om.

Et kig tilbage mod Roses - og et farvel til en hyggelig ferieby.

16. sept. 2016

Empuriabrava ligger i en naturpark på knap 5.000 hektar, og området har flere flodudløb, og er hjemsted for mere end 300 forskellige fuglearter.

Allerede i 1800 tallet startede et projekt med dræning af det store sump og moseområde, for at gøre det til landbrugsland, men senere valgte man at frede området.

Byen har ca. 8.000 indbyggere, og blev planlagt i starten af 60’erne og færdiggjort i 1975, som et turist-fællesskab.

Der blev gravet kanaler og anlagt brede moler, så alle huse har direkte adgang til en bådplads, hvad enten man kommer sejlende til sit feriehus, eller har båden liggende ved sin hoveddør.

Der er 24 km. hovedveje, og med de mange kanaler til de enkelte boligkvarterer, er der i alt 40 km. sejlbare vandveje.

På oversigtsbilledet af byen, er vores campingplads (Rubina Resort) beliggende ved rundkørslen nederst til højre. 

Nu sidder vi så her i marsken, og undrer os lidt over det storslåede projekt.

 

 

19. sept. 2016

Vi har haft et godt ophold her i ”Spaniens Venedig”, men skal nu videre, og letter derfor anker i løbet af de næste par dage, og vil tage bestik af den sydlige ende af Costa Brava kysten - hvor vi nok vil opholde os i en længere periode.

Lørdag fik vi uventet besøg af Ann Mett og Kurt, (som bor på Lolland), men vi har mødtes flere gange i det spanske, og det var et hyggeligt gensyn. De opholdt sig i Sydfrankrig, men vendte lige en tur ned omkring Empuriabrava.

Søndag var det så konens fødselsdag, og det var faktisk den12. i rækken på en af vores ture, og hun blev da også fejret på behørig vis, men uden en sejltur i en GONDOL, som her er erstattet af små lydløse elektriske både.

Vi sluttede dagen på en restaurant, og havde reserveret et bord i navnet ”Ole”, og da vi ankom var reservation blevet væk, men alle 6 tjenere blev nu involveret i sagen, og det blev der meget morskab ud af, da Olé jo er en spansk dans, og med sangen "Olé det var i Spanien" var den gode stemning lagt, og blev ikke mindre da vinen Ole kom på bordet. Den hed godt nok Bole, men B’et slettede vi, og så gav det anledning til lidt ekstra morskab.

... De forrevne klipper og smalle veje ...

 

22. sept. 2016 

Farvel til Empuriabrava - og goddag til Blanes!

I stedet for de hyggelige smalle veje, og forrevne klipper langs kysten mod syd, valgte vi at køre ned over Girona, som er hovedbyen Cataloniens nordligste provins, hvor Barcelona som bekendt er hovedstad.

Undervejs mødte vi et banner med teksten ”Catalonien er den nye stat i Europa”, så trangen til frihed og selvstændighed lever fortsat.

Vi opholder os nu på camping La Masia (stuehuset) i Blanes, som vi kender fra mange tidligere besøg - og betragter som vores spanske hjemby - hvor vi nok bliver de næste 2-3 uger, og derefter lader vi vejret bestemme det videre forløb.

Nu holder vi - slap af weekend - og ser frem til det lille marked i morgen, og det store marked på mandag.

Girona er en flot og malerisk universitetsby med knap 100.000 indbyggere.

25. sept. 2016

Vi er nu installeret i gode og vante omgivelser, og har allerede mødt flere kendte ansigter fra tidligere ophold.

Blanes er kendt som "Porten til Costa Brava", og er en populær turistby i sommerperioden, men efter månedsskiftet begynder både restauranter og hoteller at lukke ned.

Byen er en blanding af nyt og gammelt, og den ældste del af historien begynder allerede 33.000 år før Kr.f.

Byen har ca. 40.000 indbyggere.

Et kig ud over byens tage - og den lange flotte strandpromenade.

Markedspladsen med byens varetegn i baggrunden.

28. sep. 2016

Fredagsmarkedet var forholdsvis nyt, og lå lige omkring hjørnet, men er desværre ophørt.

Mandagsmarkedet lever i bedste velgående, og bliver hver uge besøgt af rigtig mange mennesker, og her plejer vi også at tage en rundtur.

Det lykkedes da også at finde et par sejlersko og en håndtaske, og det blev kraftigt understreget af sælgerne, at begge dele er produceret i Spanien. Det er et udtryk vi ofte hører, da de fleste af varerne på markedet er fremstillet i fjernøsten.

I næste uge har vi andre ting på ønskelisten ?

På gademarkedet kan man stort set købe alt - dog ikke fødevarer - og her handles kun med nye varer.

Byen har 130 restauranter, og mange er gemt bag de høje bygninger, hvor den gamle bydel ligger.

Der er også helligt vand at drikke - for enden af markedspladsen.

30. sept. 2016

Selvom det er den sidste dag i september, nyder vi fortsat det gode klima, og traver nogle lange ture i byens hyggelige gader.

I går var vi på grøntmarkedet, som ligger tæt på markedspladsen, og har åbent fra mandag til lørdag, hvor de lokale afsætter deres hjemmeavlede produkter.

Vi måtte også forbi en klokmager, da en læderrem på et armbåndsur var kørt træt i varmen, og det klarede urmageren hurtigt og for den formidable sum af 5 euro.

En klipning er det også blevet til formedelst 7 euro, og sådan går vi rundt og rutter lidt med vores feriepenge.

Mad og drikke bliver det selvfølgelig også til, og der er som sagt mange valgmuligheder.

Grøntmarkedet ligger i den næste gade - en parallel gade til markedspladsen.

Lørdagsmarked på midterområdet af Avenue Catalunya.

3. okt. 2016

Så er der atter mandag og markedsdag, og en lille rettelse fra sidste uge, hvor vi fik nedlagt fredagsmarkedet, hvilket for så vidt var rigtig nok, da det finder sted om lørdagen…

Om der er sket en flytning - eller vi husker forkert - må foreløbig stå hen i det uvisse.

Udover lørdagsmarkedet, som vi lagde vejen forbi, har weekenden været præget af den tilbagevendende sammenkomst for bilentusiaster ”Tuning Festival Blanes”, som holder til på et parkeringsområde midt i byen, hvor de kan vise deres mange biler frem for publikum.

Underlægningsmusikken til arrangementet, blev frembragt af så mange højtalere, at DumDum musikken kunne høres og mærkes i hele byen.


På billedet ses et lille udvalg af højtalere i udkanten af udstillingsområdet, men der var langt flere...

Billetkontor og stoppested midt på stranden

6. okt. 2016

Byens store marina og lille fiskerihavn ligger for enden af Strandpromenaden/Markedspladsen. Vi har flere gange besøgt lystbådehavnen og restauranten, hvor Club Vela (sejl-klubben) holder til, og tilbyder mange sejlaktiviteter, men også fitness og Spa, og som har et logo der til forveksling ligner et dansk flag.

Turbåden Neptune lægger også til i lystbådehavnen, men sejler også ind på strandbredden, hvor passagerer kan stå af og på.

Marina, restaurant og sejlklubbens logo midt i billedet nederst.

Pladsen med mulighed for overnatning.

9.okt. 2016

Så fik vi en regnvejrsdag med det hele, og den brugte vi bl.a. til at se åbningsdebat fra Folketinget, da vi jo har vores hjemlige Yousee tv-kanaler med på turen. Vi havde egentlig planlagt et restaurantbesøg, som måtte aflyses, men mellem bygerne fik vi handlet ind, og det endte med stegt lever til aftensmad, så det blev alligevel en rigtig god dag.

Den næste morgen var solen tilbage på en skyfri himmel, og vi travede en tur i byens smalle og hyggelige gader, og på hjemvejen gik vi forbi en central beliggende parkeringsplads, hvor autocampere kan parkere og overnatte (N 41 40.116 - E 002 47.065). Pladsen ligger tæt på Strandpromenaden og byens centrum, men har ingen faciliteter. Der betales normal P-afgift i dagtimerne (8-20), men overnatning er gratis.

 

En af de hyggelige gader i midtbyen.

Dansepladsen er markeret med 3 flotte dansende skulpturer.

12. okt. 2016

Efter 3 uger siger vi farvel til Blanes - og tak for denne gang.

Vi har haft et fint ophold og et flot vejr, men nu begynder det så småt at blive køligere, og derfor trækker vi længere mod syd.

Vi har haft fornøjelsen af, at besøge flere af byens restauranter, og selvfølgelig også vores hemmelige spisested, hvor vi fik den sædvanlige 4 retters menu + kaffe og fri vin til under en hund pr. person.

Restaurantens mama i alle årene - en venlig catalansk-talende krokone - er nu stoppet og gået på pension, men stedets gode mad og specielle jargon lever fortsat.

Søndag gik vi til spansk kædedans på torvepladsen, men det populære danseområde var ganske vist fyldt, men med mennesker, som deltog i en sammenkomst om ”solidaritet”, og en tegnekonkurrence for børn.

Så der var ingen sidste dans…

Fuglene trækker mod varmere himmelstrøg - og det gør vi også i etaper de næste 850 km.

Hos Spätzle Fritz er der gode faciliteter og plads til en 30-40 køretøjer - - (N40 34.507 - E000 23.605)

15. okt. 2016

Vi er vist aldrig kommet så hurtigt og nemt forbi Barcelona, som normalt er fyldt med lastbiler, men da vi passerede onsdag formiddag var de tunge køretøjer parkeret på overfyldte P-pladser, og det fortsatte langs motorvejen mod syd, hvad det så end skyldtes ?

Efter Barcelona begyndte det så småt at regne, og da vi havde passeret Taragona væltede regnen ned, og vi valgte derfor at fortsætte på motorvejen, som ligger lidt højere i terrænet end hovedvej N-340, der går gennem kystbyerne, og her kunne vi om aftenen se på spansk tv, at der havde været store oversvømmelser i området, og at der visse steder var faldet 200 mm - eller 200 liter. pr. kvm.

Da vi nåede frem til San Rafael, hvor vi altid overnatter hos tyske ”Spätzle Fritz” var regnen ophørt, og vi kunne trygt parkere og nyde restaurantens gode mad, og gratis overnatning.

Efter kaffe og friskbagt brød gik turen næste formiddag mod Peñíscola på N-340, hvor vi var sidste år, og derfra videre til Benicàssim, hvor vi har slået os ned på Camping Bonterra Park.

Benicàssim’s økonomi er baseret på turisme og store musikfestivaler.

Her starter Strandpromenaden med det særprægede hus

18. okt. 2016

Vi opholdt os i Benicàssim nogle dage for knap 10 år siden, og i det store hele ligner byen sig selv.

Efter spansk målestok er det en mindre by med sine 18.000 indbyggere, og ligger kun 12 km nord for Castelló de la Plana, som er en by med 175.000 indbyggere.

Benicàssim er lidt speciel med sine mange store villaer i første række ved stranden, hvor de ligger på rad og række med havelågen ud til Strandpromenaden.

Selvom der også er historiske mindesmærker i området, var det en spansk ingeniør, som i slutningen af 1800 tallet ønskede at bo på landet og ved vandet, og opførte et sommerhus til familien, og snart fulgte andre efter, og på den måde blev byen grundlagt. De mange flotte villaer har også navne, og er overvejende sommerboliger for borgerskabet.

Her er vindstille og 20-25 grader i dagtimerne.

Her slutter Strandpromenaden – og i horisonten anes Castelló de la Plana.

Campingpladsens pool-anlæg og restaurant.

-21. okt. 2016

Campingpladsen ligger tæt på byens centrum og stranden, og overfor ligger et stort Mercadona varehus, som gør det nemt at handle ind.

Her er mange skyggefulde træer, og måske lidt for mange på denne årstid, hvor vi alle gerne vil sidde i solen.

Der er pool-anlæg både ude og inde, en fin og populær restaurant som er vel besøgt, og med happy-hour, og ikke mindst en rigtig god 5G internetforbindelse.

Strømstyrken er kun 6 amp.(normalt 10), og det betyder, at der ikke er strøm nok til vores elektriske grill-udstyr, så vi må slå over på vores egen strømforsyning - 2x100Ah Lithium batterier - og selv leverer de nødvendige 10 ampere, for at få fyret op under grillen og få mad på bordet.

Flere har spurgt til vores batterier, som vi har kørt med i et år, og dem er vi fortsat meget glade for, og igen har de løst en vigtig opgave.

Vi bor skyggefuldt på denne sidevej (B4), men grenene klippes nok ned på et tidspunkt.

Den lange markedsplads med 3 rækker boder, er godt besøgt.

24. okt. 2016

Benicàssim er en hyggelig by med mange restauranter, som næsten alle har inddraget dele af fortovet, så man må lære at sno sig, men sådan er det jo i de varme lande.

Torsdag er byens markedsdag, og vi har selvfølgelig været rundt og kiggede på et stort og anderledes marked, da her også er lidt fødevarer, og specielt masser af grøntsager fra de lokale avlere.

På vores rundtur mødte vi 2 nordjyske par, som også bor på campingpladsen, og har gjort det lige så længe som os, uden vi har set hinanden. Det ene par (Brita og Poul) har vi mødt flere gange tidligere, og derudover bor her et par fra Fyn, så vi er repræsenteret i byen, men fylder ikke meget i forhold til englændere og hollændere, som stort set har sat sig på de resterende 300 pladser, og det samme mønster husker vi for 10 år siden.

Danskerne har også nogle foretrukne tilholdssteder, men dog i en mere beskeden målestok.

Et af byens hyggelige torve.

Bølger og dønninger kan bevæge sig over store afstande.

27. okt. 2016

I dag tager vi afsked med Benicàssim og Costa del Azahar kysten, og tager huset på nakken for at køre længere syd på.

Vi har fået provianteret, så vi den næste uges tid kan slå os ned på en eller flere autocamperpladser, hvor de så end må være beliggende.

Vi har haft 2 uger med varme og fuldstændig vindstille vejr, og det fortsætter, men på trods af det, har vi set store dønninger på stranden, så de badende måtte holde fri i et par dage.

Vi forlader også udsigten til bjergene, som ligger flot bag byen, og hvis højeste punkt er Mount Bartolo på 729 meter.

Bjergene bag byen + ruiner af et gammelt kloster.

Klippen er byens vartegn. Vi bor lige uden for billedet yderst tv.

30. okt. 2016

Vi startede med at køre et stykke ind i landet, men fandt senere tilbage til kysten nord for Oliva, og fortsatte af N-332 gennem flere hyggelige byer, og endte i byen Calpe, hvor det lykkedes at få en af de sidste pladser på Meditirraneocamper (N38 39.103 - E000 04.172), som er en bemandet plads med gode faciliteter og med plads til 75 biler, og så er der en bar midt på pladsen.

Lidt længere henne ad vejen ligger endnu en autocamperplads og også en campingplads, som vi benyttede nogle dage tilbage i 2009.

Siden da, er der bygget mange højhuse (hoteller og ferielejligheder), så byen er på vej til at ligne en mindre udgave af skyskraber-byen Benidorm (Spaniens Manhattan), som ligger lidt længere mod syd.

Vi bor ved et hotelområde, og havde vi ikke provianteret før turen, så er her 4 supermarkeder henne om hjørnet, og et kvarters gang til byens centrum.

Calpe er en turistby med knap 25.000 indbyggere - og med over 500 hoteller.

På en autocamperplads bor vi tæt. Prisen er 11 euro pr. dag inkl. strøm og internet.

2. nov. 2016

Vi havde bestemt os for et ophold på 3 dage, men forlængede det til en uge, da vi synes godt om byen, men det slutter i morgen, og turen går videre mod syd.

Inger er for anden gang på turen blevet ramt af en ukendt allergi/overfølsomhed, og hæver voldsomt i ansigtet, så mandag morgen måtte vi på apoteket efter modgift, og det har hjulpet, og hun ligner atter sig selv, og kan nu begynde at granske i årsagen.

I går traskede vi ind til byen efter morgenkaffen, men alle butikker holdt lukket, da der var spansk helligdag (Allerhelgensdag) hvor de døde fejres, så nu satser vi på, at der kommer liv i butikkerne i morgen.

Byen er på det nærmeste 2-delt, med den karakteristiske klippe som midtpunkt.


Costa Blanca - de røde byer har vi tidligere besøgt + et par stykker mere.

 

5. nov. 2016

Vi havde en flot og solrig tur ned omkring de store feriebyer Benidorm og Alicante, og der fra videre til saltsøerne ved Torrevieja, inden vi endte på La Manga, som ligger lidt nord for storbyen Cartagena.

Costa Blanca kysten er Spaniens mest solrige område med mere end 300 årlige solskinsdage, og solen har da også været en flittig gæst, så vi ind imellem har måttet søge skygge.

Planen var at bevæge os rundt i Costa Blanca området, og besøge nye og gamle steder, og første stop var planlagt til San Fulgencio lidt syd for Alicante, men undervejs besluttede vi at starte, hvor vi havde planlagt at slutte, og nu er vi som flere gange tidligere endt på ”Caravanning La Manga”, og her bliver vi sikkert et stykke tid.

De flotte saltsøer ved Torrevieja , som både er produktive og helsebringende.


Vi bor mellem den yderste hvide og brune camper, og ved en stikvej.

8. nov. 2016

Så sidder vi igen på solrige La Manga, og holder i øvrigt på samme plads i højhuskvarteret, som under vores seneste besøg, og affinder os gerne med, at der kigges ned på os...

Stedet er præget af mange englænderes tilstedeværelse med deres store amerikanske vogne, kirke og pub, men der er også enkelte nordmænd og svenskere, så ind imellem de spanske brokker, bliver der også talt lidt Skandinavisk, og lidt om, hvordan vejret er derhjemme, men heldigvis skal vi ikke ud og skovle sne.

Da vi var her første gang for snart 10 år siden, var der kun få pladser at vælge imellem blandt stedets 1.800 pladser, men efter den spanske krise, er der blevet flere og flere ledige pladser, og der er stadig mange vogne/huse (spansk ejede) til salg på de lejede pladser.

Vi har allerede vænnet os til at sove lidt længere om morgenen, da der først er nybagt brød kl. 9, når supermarked og bageren slår dørene op.

Senere i dag er der bestilt tid hos en tandlæge, da en af os har mistet en lille plombe, men det er jo et mindre uheld, og nu skal bisserne være klar til mortensaften, hvis ellers vi får nedlagt en and.

Her bor vi i bugten (lille foto) ud mod La Manga tangen.

Montøren er i gang med at opsætte vores lille netværk.

11. nov. 2016

Internet har gennem årene været en blandet fornøjelse, specielt når vi også gerne vil se lidt dansk tv, men vi har registreret flere forbedringer på denne tur, og også her på stedet, hvor en ny leverandør ”Teleast digital” også tilbyder en egen løsning, og den har vi valgt at prøve.

Internet udbyderen har opstillet en særskilt antennemast bag vores bil, og en WIFI ROUTER indendørs, og med en hastighed på 6 Mb. er prisen 23 euro pr. måned alt inkluderet, og alt vores maskineri kan tilsluttes samtidig.

Vi får nu lejlighed til at teste forbindelsen, og efter endt brug pakker vi udstyret sammen, og aflevere det i receptionen, hvor det også bestilles, men betales til sælgeren ved leveringen. Lejeperioden er minimum en måned.

EU-landene har som bekendt besluttet at afskaffe den sidste rest af roaming-afgiften pr. 15. juni 2017, og det vil forhåbentlig give os flere gode valgmuligheder i fremtiden.

Vores antenne - er den lille - som er placeret i hækken bag bilen.

Et hurtigt billede hos tandlægen, hvor alle kigger den anden vej.

14. nov. 2016

La Manga tangen er 20 km lang og i gennemsnit 100 meter bred, og har Middelhavet på den ene side og indsøen Mar Menor (det lille hav) på den anden.

Alt det og meget mere til har vi fortalt om tidligere, men ikke om tandlægen ude midt på tangen, som klarede en ny plombe for 55 euro. Og for resten fik vi ikke andesteg mortensaften, men en lækker oksemørbrad tilberedt i eget køkken.

Vi har aldrig gjort så meget ud af at fortælle om tangen, udover den flotte beliggenhed, da den lange strimmel er lidt kedelig med de mange hoteller og ferielejligheder på begge sider af en 4-sporet vej. Der er selvfølgelig vand og strand til begge sider, men ingen hyggelig spansk bydel, som vi kender det andre steder.

Der er lidt rigelig med bilstøj, asfalt og beton, men det ødelægger naturligvis ikke vores gode humør, og da slet ikke glæden ved det solrige spanske klima.

I vores hjørne er der stille og fredeligt, og om natten hører vi kun vagten køre rundt i sin åbne el-bil, og sørger for overvågning af den store campingplads.

Fra campingpladsen rundt i bugten mod den lange "La Manga" tange.

Vi skal også lige have med, at månen i dag var ekstra stor og nærmest på jorden i 68 år.

Vi har 4 km. til Cabo de Palos helt ude på pynten

18. nov. 2016-11-14

Der ligger flere hyggelige landsbyer i den sydlige ende af La Manga, og den mest spændende er Cabo de Palos, som oprindeligt var et fiskerleje, og ligger helt ude på pynten mod Middelhavet, og med et gammelt fyrtårn fra 1868 som byens vartegn.

Stedet kan berette om mange dramatiske skibsforlis, og det var også her det største søslag stod under den spanske borgerkrig i 1938.

Byen er nu et turistområde, som specielt henvender sig til sejlere og folk med interesse for dykning, da den undersøiske verden byder på koralrev, og et stort antal velbevarede skibsvrag.

Cabo de Palos er også gastronomi, og har flere restauranter på havnefronten, og er især kendt for retten ”Heksekedel af Mar Menor”, som er en ret baseret på ris og fisk, som enten kan være Mulle, Brasen eller Havaborre. Vi har endnu ikke smagt på herlighederne, men har for længst vænnet os til de spanske fiskearter, og selvfølgelig også til Bacalao (klipfisk), som fås i et utal af varianter.

Det gamle fyrtårn på en flot strand med forrevne klipper.

Campingpladsens store restaurant med diskotek på 1. sal.

21. nov. 2016

Vi har forresten også en fin og velbesøgt restaurant her på pladsen, hvor der bl.a. tilbydes  daglige valgfrie 3-retters menuer inkl. vin til den formidable pris af 11 euro pr. person.

Her er lokaler til private fester, og til brug for bl.a. gymnastik, bridge og Line Dance og andre indendørs aktiviteter, som de faste beboere (pensionister) har sat i værk i vinterhalvåret, og det gælder også for de mange udendørs sportsaktiviteter og motionsprogrammer.

Områdets 10 golfbaner tiltrækker også mange på denne årstid, og en del bor her på pladsen, og tilbringer dagtimerne på de mange flotte baner.

Og så er der naturligvis La Manga Club med ”La Manga Cup”, som er en vinter fodbold turnering for prof. klubber fra Skandinavien og Østeuropa, og er forbeholdt lande med fodboldpause i vinter månederne.

Men for os er det tid at forlade La Manga, og nu skal der pakkes og stuves, og torsdag morgen starter vi 1. etape mod nord.

Et lille udsnit La Manga Club, som er et kæmpe sportscenter med hotel og et lejlighedskompleks. Arealet rummer hele 3 golfbaner, 28 tennisbaner og 8 fodboldbaner, samt et 2.000 kvadratmeter fitnesscenter og spa-faciliteter.

En af vagt el-bilerne var kørt i stå i regnen. og skabte lidt kaos...

24. nov. 2016

Inden vi forlod La Manga fik vi en regnbyge på ca. 15 timer, og det var en voldsom omgang, så nu har støvet lagt sig. Det startede tirsdag ved midnatstid, og sluttede onsdag eftermiddag med en kraftig haglbyge, så det var en fin afslutning på 3 ugers sol og varme.

Allerede i morges da de sidste kabler skulle rulles ind, skinnede solen igen fra en skyfri himmel, men de vigtigste ting fik vi pakket tirsdag eftermiddag, da vi blev bekendt med onsdagens vejrudsigt.

Vores Wifi-antenne blev også taget ned og afleveret i receptionen, og har været en rigtig god løsning, som vi nu ved tilbydes på andre campingpladser i området.

Vi er efter dagens etape på 500 km. endt i San Rafael del Rio, hvor vi som sædvanlig overnatter hos Spätzle Fritz, og skal i aften have et godt solidt tysk måltid i restauranten.

I morgen fortsætter vi til Blanes, hvor vi holder weekend, og så beslutter vi, hvornår vi i ugens løb starter hjemturen.

Et typisk billede af landskabet på dagens tur.

Et udkig fra taglugen fra et af de mange steder vi har opholdt os.

28. nov. 2016

Vi er nu tilbage i Blanes, og blev som sædvanligt budt velkommen, og selvom der nu er køligere morgen og aften, så sidder vi stadig udenfor i dagtimerne.

Det var vores sidste weekend i denne omgang, og den nye ugen startede med et besøg på markedspladsen, hvor vi var på udkig efter en ny termokande, men den slags kaffebeholdere findes ikke i Spanien, hverken på markedet eller hos byens isenkræmmere, og det gælder faktisk både i nord og syd.

Men i morgen er det slut, og hjemturen bliver med de sædvanlige overnatninger i Frankrig og i Tyskland, og så er vi hjemme igen i løbet af søndagen.

                                    Hasta la vista.