KROATIEN 2007

Kort over turen rundt i Kroatien som var på 5.500 km.

Vi fulgte nøje den gamle ferievej, som flere gange ledte os til Pula for over 25 år siden.



28. september 2007.

Efter et ophold på 3 uger har vi nu forladt Pula og Istrien halvøen, hvor vi var sammen med Ingo og Birthe, der var på bustur til den nordlige del af Kroatien. Vi var ude at spise sammen et par aftener. Det var rigtig hyggeligt, at vi kunne planlægge at mødes. 

Vi boede i den modsatte ende af byen Rabac på en dejlig campingplads lige ud til havet, og  med en strandpromenade direkte til Rabac, som i øvrigt lå midtvejs mellem byerne Pula og Rijeka.

Det var lidt skægt, for vi havde en masse måger på vores campingplads, der var lige så store som pelikaner – og de mæskede sig i nedfalden oliven (pladsen var fyldt med oliventræer) og senere fik de sig en svømmetur i pølen.
Der lå 3 store hoteller lige bag ved campingpladsen, og det var deres svømmepøl. Vi undrede os godt nok over, at der ikke var mange der brugte pølen sidst på eftermiddagen, for det var meget varmt, men de konkurrerede jo med mågerne.

Jo, nogle rigtig luksusdyr – dog så vi nu ikke, at de fik serveret noget i baren!

 

Den velbevarede romerske arena i Pula.

Mødet med (th) Birthe og Ingo i Rabac.

Her har mågerne indtaget poolen.

9. oktober 2007.
Herefter kørte vi sydpå i et bjergfyldt land, men var lige ud på øen Krk, som er landfast med en bro (Kvarner bugten). Vi fandt også en campingplads i Krk by, men den så ikke særlig spændende ud, så vi valgte at kørte lidt rundt på øen og returnerede så til fastlandet og fortsatte ned langs kysten, hvor vi fandt en plads på en bjergskråning.
Der blev et forrygende uvejr om natten med regn, lyn og torden, som bare blev ved og ved, så vi valgte at bryde op næste morgen og fortsætte turen syd på.

I byen Pakostane ca. 30 km syd for Zadar og ca. 100 km. nord for Split fandt vi en tyskejet campingplads i et meget flot område (Norddalmatien).
Turen herned utrolig smuk, da vi kørte langs med Adriaterhavskysten, og det fortsætter vi med, når vi kører herfra i morgen mandag d. 1. oktober.
Vi har ca. 500 m. til byens centrum, som er en rigtig ferieby med masser af barer og restauranter.
I dag søndag formiddag var der messe i kirken, og det samlede tilsyneladende det meste af lokalbefolkning, som også sad på trappen udenfor den åbne kirkedør.
Vi sad på en bar med en kold fadøl skråt overfor kirken, hvor vi kunne høre salmesang, og deltog dermed også i formiddagens begivenheder.

 

Efter et par dage med lidt skyer, er der igen blevet sommer med helt stille vejr og op til 30 grader – dog bliver det lidt køligt om aftenen, og solen går ned kl. 18.30.

 

Der er en restaurant på pladsen, som godt nok kun er et fortelt med lange borde, men maden er der ikke noget i vejen med – heller ikke prisen. Selvom vi nu har fået wienersnitzel i både Tyskland, Østrig og nu i Kroatien, så er det stadigvæk uden ansjoser på toppen.

 

Campingpladsen i Rijeka.

Campingpladser i Rabac ligger her i lagunen med gå afstand til byen.

18. oktober 2007.

Nu er det knap 6 uger siden vi forlod Viborg, og i mellemtiden er vores camper blevet 3 måneder og kørt 12.000 km. Det har den klaret flot og uden problemer, og det fortsætter den forhåbentlig med.

Der går nok endnu en par uger inden vi påbegynder hjemturen, med mindre vejret begynder at drille os, men indtil videre ser det godt ud.

Siden sidst er der sket det, af vi efter 5 dages ophold på campingpladsen i Pakostane, er fortsat sydpå med et par overnatninger undervejs, inden vi nåede frem til Dubrovnik.
 

Flot udsigt fra bjergskråningerne.

24. oktober 2007.
På vejen skulle vi passere en grænsepost til Bosnien-Hercegovina, som efter krigen har fået adgang til Adriaterhavet med en ca. 6-8 km. lang kyststrækning.

Vi havde en ide om, at det måtte være for at få havnefaciliteter og adgang til havet, men egentlig er der kun etableret en moderne ferieby med navnet Neum, så bosnierne også får en mulighed for badeferie.
Det gik hurtigt og smertefrit med at komme igennem paskontrollen i begge ender, da det primært er Kroatisk lokaltrafik og turisterne der passerer igennem.

Hvis man skal videre ind i Bosnien drejede man fra i byens centrum, og så ville pas og toldproceduren nok være den traditionelle.

Udover Slovenske turister, har vi stort set ikke set biler fra de øvrige lande i det gl. Jugoslavien, men til gengæld har vi mødt masser af turister fra de nye (Øst) medlemslande i EU.

Det er fortsat billigt hernede, når vi kan få en hovedret på en restaurant til mellem kr. 40-60 pr. person samt dertil en liter god lokal vin også til mellem kr. 40-60.
I gamle dage sagde vi til vores venner og bekendte:
Tag derned og hold ferie - det koster ingen penge – og det gælder faktisk stadig.

Typisk billeder af den Kroatiske kyst.

En gammel fæstningsby på en lille ø langs kysten.

Det Kroatiske højland.

28. oktober 2007.
Tilbage på sporet - som nu er endt i Dubrovnik. En gammel smuk by fra 600 årene, som indtil 1918 hed Ragusa.
Byen har ca. 55.000 indbyggere, hvoraf de 5.000 fortsat bor i den gamle bydel gemt bag de 22 meter høje bymure.
Det er et fantastisk bygningsværk og en spændende oplevelse at gå rundt i de gamle gader, som er fyldt med restauranter, hoteller og forretninger, og fortsat er beboet og i fuld af vigør døgnet rundt.

Stohedstiden som handelscentrum var i 1300-1500 årene, hvor byen havde noget nær samme status som Venedig, og havde også en kanal der gik tværs gennem byen, hvor nu hovedgaden Placa Stradun er placeret.

Der er sagt mange flotte ord om kendte byer, som eksempelvis: Se Neapel og dø – eller - Kom til Hobro og ked dig ihjel - eller - George Bernard Shaw der skrev: Den som søger Paradiset på jorden, bør komme til Dubrovnik.
Det er måske lidt overdreven – men bestemt en flot beskrivelse.

 

Det gamle Dubrovnik

Et af den gamle bydels mange torve/pladser.

Hovedgaden "Placa Stradun" gemt bag bymuren, hvor der oprindelig var en kanal.

Udenfor Dubrovniks gamle bymur.

5. november 2007.
Fra Dubrovnik var vi indstillede på at finde en plads, som vi havde ledt efter på nedturen.
Den ligger på en lille ø Murter, som er landfast med en bro, men også denne gang missede vi den, så det har ikke været meningen, at vi skulle bo der.
Vi kørte så længere nordpå, og fandt en god plads i Sibenik, som lå sammen med en bådehavn og med supermarked og restaurant og mulighed for lange gåture langs vandet.

Restauranten besøgte vi kun én gang, da der var en masse vilde katte, som havde fundet ud af, at det var godt at bo udenfor restauranten, og da vi sad udenfor, tog det faktisk vores appetit, for vi var fuldstændig omgivet af katte, som tiggede og hoppede op – på et tidspunkt tabte jeg min kniv, ved en af de utallige fakter.
Jeg ved ikke om tjeneren troede, at jeg havde været i færd med at dolke en kat, men så gal var jeg heller ikke – han kom med en ren (tror jeg nok).

Derfra kørte vi lidt længere nordpå til Staridgrad – Paklenica lidt nord for Zadar. Vi vælger næsten altid en by, som vi kan stave og udtale, selvom det kan være svært.

Vi er stadig privilegerede med havudsigt, restaurant, supermarked og en lille by, så her har vi været i foreløbig 10 dage. Der er nogle træer på pladsen med masser af egern, så om morgenen kan vi rulle gardinet op, og ligge og se på hav og egern, der flyver fra træ til træ, indtil det bliver tid at stå op.

Naboen (fra NL) kører i en kassevogn – 2 voksne med en langhåret hund og 2 papegøjer, der fløjter efter pigerne.

De hvide klipper i syd.

Endnu et flot udsigtspunkt.

8. november 2007.
De sidste par dage er det blevet køligt om morgenen (ca. 10-12 grader), men efter morgenmaden kan vi liste ud i solen indtil ved 17-tiden, hvor det igen begynder at blive køligt når solen gå ned, så efteråret med de kolde vinde fra øst, er nu kommet til Kroatien.

Hjemturen gik gennem Østrig i sne og slud.